
I sidste uge lød det fra KL-direktør Laila Kildesgaard, at der må andre virkemidler på banen end frivillige aftaler, hvis det skal lykkes at få landmænd til at stille giftsprøjterne. Hun sagde, at der var indgået så få aftaler, at KL måtte kaste håndklædet i ringen, men nu ser det ud til, at håndklædet er samlet op igen.
I torsdags var formand i KLs miljø- og forsyningsudvalg Birgit S. Hansen (S) til møde med ministeren samt vandværkernes organisationer og landbruget, og nu er tonen modereret.
Til Landbrugsavisen siger hun nu "nej, vi har ikke kastet håndklædet i ringen. Vi har fra KL's side rejst et flag om, at det her er meget svært. Vi oplevede, uden at være et offer, at vi var blevet lidt 'prügelknabe' for, at vi ikke har fået flere aftaler i hus".
Hun pointerer, at KL gerne havde set nogle flere værktøjer, men at "ministeren synes, at vi har det værktøj, som vi skal bruge".
De store arealer vil rykke
En del af baggrunden for KL's første kast med håndklædet var, at en af landbrugsorganisationerne, Bæredygtigt Landbrug, direkte har anbefalet sine medlemmer om ikke at gå med til aftaler om at lade være med at sprøjte ved de boringsnære områder.
- Men lige nu er vi der, hvor vi har lovet hinanden, at vi bøjer os ind mod hinanden, og vi skal prøve at få nogle af de store arealer i hus. Dem over 20 hektar. Det er virkelig noget, som vil rykke på den her dagsorden, siger Birgit S. Hansen.
En politisk aftale i 2019 var baseret på, at de bedste løsninger kommer ved frivillighed, men som vi kunne skrive før jul, er det ud af 1.893 områder ved vandboringer i risiko kun lykkedes at få 63 frivillige aftaler med landmænd om ikke at sprøjte med pesticider. Kommunerne har udpeget de nævnte 1.893 områder, der er særligt udsatte for pesticidforurening, ved at gennemgå i alt 4.855 boringsnære beskyttelsesområder.
Aftalen åbner for et decideret forbud fra 2023, hvis ikke det lykkes med frivillige aftaler.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.