KL blander sig i velfærds-debatten med ti forslag. Offentlige ydelser skal udbetales efter behov
16. MAJ 2006 7.20
Kommunernes Landsforening går nu ind i diskussionen om fremtidens velfærdssamfund. Det sker med ti forslag til fremtidssikring af de rammer, kommunerne arbejder under - og dermed velfærdsamfundet.
- I løbet af en årrække bliver vi 200.000 flere ældre. Mange af de borgere, der i de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil være fysisk velfungerende og velkonsoliderede, siger KL's formand Erik Fabrin.
- Der er således god grund til at gøre op med myten om ældre som svage og fattige. Og derfor er det heller ikke logisk at tildele velfærdsydelser som for eksempel boligstøtte på basis af alder. I dag stiger fru Hansens boligstøtte i det øjeblik hun pensioneres - uden at hendes behov ændrer sig.
- Samtidig kan det dokumenteres, at borgere over 65 år i gennemsnit i dag har et højere rådighedsbeløb end de 20-39-årige. Derfor må vi se på kriterierne for, hvem der tildeles velfærdsydelser. Afgørende må være behovet hos den enkelte borger, så indsatsen kan koncentreres hos dem med et reelt behov, siger Erik Fabrin.
- Et andet væsentligt punkt i 2015-udspillet er, at statens styring bør være mere fleksibel. Som det er i dag, konkurrerer velfærdsservice med fremadrettede initiativer som for eksempel forskning eller implementeringen af opgave- og strukturreformen. Det er ikke hensigtsmæssigt - ikke mindst fordi der er en alvorlig risiko for, at de fremadrettede investeringer bliver taberen i det spil.
- Udgifterne til overførsler bør vi give mere opmærksomhed. På 30 år er antallet af modtagere af offentlige ydelser steget fra 800.000 borgere i 1971 til 1,8 mio. i 2002. Den samfundsmæssige begrundelse for det er ikke nem at få øje på. KL foreslår, at styring af udgifterne til overførsler prioriteres på linie med serviceudgifterne.
- Når vi taler overførsler, er det desuden helt ude i skoven, at systemet i dag har som konsekvens, at en kommune bliver ?straffet?, hvis den ved at ansætte ekstra medarbejdere får nedbragt antallet af langvarige sygedagpengesager. Kommunen opnår samlet en besparelse, men fordi besparelsen til overførsler ikke modregnes i udgifterne til de ekstra medarbejdere, får kommunen for høj servicevækst, siger KL's formand.
- KL og regeringen har netop taget hul på forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2007. Med 2015-udspillet vil vi markere, at det nu er nødvendigt også at tænde for det lange lys, så vi kan få fremtidssikret de rammer kommunerne arbejder under. Målet må være at sikre, at kommunerne kan leve op til de mange gode visioner i opgave- og strukturreformen og levere den service, borgerne har forventning om.
De ti forslag fra KL:
1. Mere fleksible vækstrammer for of fentligt
forbrug
2. Klarere overordnede mål for forskellige
velfærdsopgaver
3. Velfærdsservice ef ter behov
4. Offentligt forbrug bør prioriteres frem
for overførsler,der i en 2015-plan bør have større
styringsopmærksomhed
5. Bedre sammenhæng i kommunernes
styring af det of fentlige forbrug og overførsels-
udgif terne
6. Ef fektiviseringsmulighederne skal give
mere service for pengene i kommunerne
7. Behov for bedre mekanismer til at regulere
ef terspørgslen på velfærdsservice
8. Nyt af talesystem med vægt på mål-
og rammestyring og en stærkere prioritering af
velfærdsservice
9. Mindre administration og mere service
10. Investering i fremtiden
- I løbet af en årrække bliver vi 200.000 flere ældre. Mange af de borgere, der i de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil være fysisk velfungerende og velkonsoliderede, siger KL's formand Erik Fabrin.
- Der er således god grund til at gøre op med myten om ældre som svage og fattige. Og derfor er det heller ikke logisk at tildele velfærdsydelser som for eksempel boligstøtte på basis af alder. I dag stiger fru Hansens boligstøtte i det øjeblik hun pensioneres - uden at hendes behov ændrer sig.
- Samtidig kan det dokumenteres, at borgere over 65 år i gennemsnit i dag har et højere rådighedsbeløb end de 20-39-årige. Derfor må vi se på kriterierne for, hvem der tildeles velfærdsydelser. Afgørende må være behovet hos den enkelte borger, så indsatsen kan koncentreres hos dem med et reelt behov, siger Erik Fabrin.
- Et andet væsentligt punkt i 2015-udspillet er, at statens styring bør være mere fleksibel. Som det er i dag, konkurrerer velfærdsservice med fremadrettede initiativer som for eksempel forskning eller implementeringen af opgave- og strukturreformen. Det er ikke hensigtsmæssigt - ikke mindst fordi der er en alvorlig risiko for, at de fremadrettede investeringer bliver taberen i det spil.
- Udgifterne til overførsler bør vi give mere opmærksomhed. På 30 år er antallet af modtagere af offentlige ydelser steget fra 800.000 borgere i 1971 til 1,8 mio. i 2002. Den samfundsmæssige begrundelse for det er ikke nem at få øje på. KL foreslår, at styring af udgifterne til overførsler prioriteres på linie med serviceudgifterne.
- Når vi taler overførsler, er det desuden helt ude i skoven, at systemet i dag har som konsekvens, at en kommune bliver ?straffet?, hvis den ved at ansætte ekstra medarbejdere får nedbragt antallet af langvarige sygedagpengesager. Kommunen opnår samlet en besparelse, men fordi besparelsen til overførsler ikke modregnes i udgifterne til de ekstra medarbejdere, får kommunen for høj servicevækst, siger KL's formand.
- KL og regeringen har netop taget hul på forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2007. Med 2015-udspillet vil vi markere, at det nu er nødvendigt også at tænde for det lange lys, så vi kan få fremtidssikret de rammer kommunerne arbejder under. Målet må være at sikre, at kommunerne kan leve op til de mange gode visioner i opgave- og strukturreformen og levere den service, borgerne har forventning om.
De ti forslag fra KL:
1. Mere fleksible vækstrammer for of fentligt
forbrug
2. Klarere overordnede mål for forskellige
velfærdsopgaver
3. Velfærdsservice ef ter behov
4. Offentligt forbrug bør prioriteres frem
for overførsler,der i en 2015-plan bør have større
styringsopmærksomhed
5. Bedre sammenhæng i kommunernes
styring af det of fentlige forbrug og overførsels-
udgif terne
6. Ef fektiviseringsmulighederne skal give
mere service for pengene i kommunerne
7. Behov for bedre mekanismer til at regulere
ef terspørgslen på velfærdsservice
8. Nyt af talesystem med vægt på mål-
og rammestyring og en stærkere prioritering af
velfærdsservice
9. Mindre administration og mere service
10. Investering i fremtiden
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
