Sidste år efterspurgte kommuner og turistbrancen klare regler for, hvor autocampere må parkere i det danske sommerlandskab. Ifølge de nuværende regler, må autocampere parkere på lige fod med personbiler, så længe de ikke camperer. Men det betyder, at der parkeres uhensigtsmæssige steder, og de overnattende autocampere optager parkeringspladser fra andre arrengementer.
Igen i går skaber de manglende regler problemer i sommerlandskabet. I Skagen oplever man problemer med autocampere, der parkerer i sårbar natur og på redningsveje. Flere kommuner efterlyser muligheden for at skelne mellem personbiler og autocampere, så de bedre kan henvise campisterne til mere hensigtsmæssige holdepladser. Det skriver DR.
- Vi (red. kommunerne) er udfordret af, at vi ikke må skilte og eksempelvis begrænse og henvise autocampere til de steder, hvor det kunne give mest mening, forklarer Johan Brødsgaard, formand for KL's planudvalg.
Lovgivningen tager tid at udforme, fordi området er reguleret af både færdselsloven og andre overlappende regler. Derfor er arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra kommuner, turistbranchen og autocampere, stadig i gang med arbejdet med at udfærdige et forslag til et regelsæt.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.