Dengang var det USA’s Vietnamkrig, der optog sindene. Og det var holdninger til krigen, der afgjorde, hvem der bestemte i Danmark.
- I dag er Danmark krigsførende i to lande – ikke så langt fra Vietnam. Alligevel er det den kommunale økonomi, der er afgørende for, hvem der sidder i regering i Danmark. Kommunernes økonomi er nøgle til at vinde et valg. Ikke krigsdeltagelse. Hvis jeg havde sagt, at det ville blive sådan dengang, så var der ingen, der ville have troet mig, lød analysen fra Poul Erik Mouritzen på Kommunaløkonomisk Forum i Odense Kongrescenter.
Poul Erik Mouritzen vurderede i sit indlæg de foreløbige resultater af den kun 13 måneder gamle kommunesammenlægning og konstaterede, at ønsket om en større specialisering i kommunerne er ved at lykkedes. At det ikke er alle kommuner, der har fået en størrelse, så de er bæredygtige. At ønsket om stordriftsfordele med heraf følgende rationaliseringsgevinster endnu ikke er nået. Og – vigtigst – budgetsamarbejdet med regeringen ”synes ikke fungere”.
- Resultatet er, at ansvaret bliver kastet rundt som en abe mellem KL, kommuner, regering og regioner. Der er ikke styr på udgifter og skatter. Budgetsamarbejdet mellem kommuner og regering er blevet en kampplads på den rituel-le og på den politiske scene. I dag er det budgetsamarbejdet, der afgør, hvem der vinder valg.
Påfugle
Poul Erik Mouritzen mener, at vi er på vej ind i et påfugle-samfund, hvor påfuglehannens store fjerhale symboliserer de enorme ressourcer, der bruges på, at dokumentere og vise, hvor gode vi er.
- I påfugle-samfundet bruger vi tiden på at fortælle hinanden, hvor gode vi er, i stedet for at levere service til borgerne. Er det virkelig det, vi skal bruge tiden til? spurgte Poul Erik Mouritzen og svarede selv, at han synes, at politikerne skal klippe ”halerne af påfuglene”.
- Gå ud og snak med Jeres ansatte og hør dem efter, hvilken dokumentation, der er overflødig. Klip halerne af påfuglene!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.