dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KLs position mere afgørende end nogensinde

Behovet for at stå fast på det lokale selvstyre har aldrig været større, hedder det i en analyse i Mandag Morgen
13. MAR 2006 10.33
Med afsæt i denne uges KL-delegeretmøde i Aalborg, som tegner til at blive det største af slagsen nogensinde, giver Ugebrevet Mandag Morgen i dag sit bud på KLs fremtidige rolle - en rolle som ikke er blevet mindre magtfuld, efter at Amtsrådsforeningen er blevet alvorligt svækket.

Den vigtigste opgave for KL og kommunerne er at stå fast på det lokale selvstyre, hedder det i denne uges leder i bladet.
Ikke fordi regeringen har en skjult hemmelig plan, der går ud på at umyndiggøre kommunerne. Men fordi det ganske enkelt føles naturstridigt for ministre og folketingsmedlemmer at lade være med at blande sig i de kommunale velfærdsopgaver, som i vælgernes øjne er de vigtigste.

Retten til kommunal forskellighed
Den største opgave nu består i at bevise, at de nye store kommuner med flere opgaver ikke skaber det demokratiske underskud, som mange frygter.
- Den opgave løses bedst ved at kæmpe for retten til kommunal forskellighed. For den største trussel mod det lokalpolitiske engagement er, at de 98 nye kommuner udvikler sig til at være rene ekspeditionskontorer for centralt fastsatte regler og normer, hedder det i lederen.

Af andre kommende udfordringer for KL nævner ugebrevet foreningens interne sammenhold i en tid, hvor udligningsreformen har affødt mange hårde ord mellem hovedstadskommunerne og udkantskommunerne i provinsen.
Hertil kommer at de fremtidige større kommuner vil stille helt andre krav til KLs kompetencer for deres kontingentkroner, vurderer bladet.

Delegeretmøde med ti ministre
Denne uges delegeretmøde, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens største afdansningsbal, bliver en begivenhed ud over det sædvanlige med hele 2.400 tilmeldte ? delegerede, afgående borgmestre og kommunalpolitikere, embedsmænd og gæster.
Regeringen repræsenteres med hele ti ministre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen.
/mel






Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kls-position-mere-afgoerende-end-nogensinde

GDPR