KØBENHAVN: København lancerer en ny såkaldt kunsttriennale, der fra 2027 vil præsentere den nyeste kunst og kultur hvert tredje år for både københavnere og internationale gæster.
Til projektet har Københavns Kommune afsat 50 mio. kr. til de første tre udgaver, som er planlagt til hhv. 2027, 2030 og 2033.
- Ideen med kunsttriennalen har fra dag ét været at udvikle en stor kunstbegivenhed i København med inspiration fra Documenta i Kassel og kunstbiennalen i Venedig. Ønsket med triennalen er, at den skal sprede kunst og kultur ud til hele København – og sprede kendskabet om København som en stærk kulturby ud til hele verden, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), der har været en af de drivende politiske kræfter bag projektet.
Triennalens kunstneriske ledelse varetages af kunstbureauet Creator Projects med Marie Nipper og Simon Friese i spidsen.
- Vi glæder os meget til at begynde arbejdet med at udvikle en triennale til København og en samtale om kunstens rolle og betydning. Det nordiske oplever i disse år et momentum, og vi kan mærke en interesse både herhjemme og internationalt for kunstens betydning i det regionale fællesskab og på den kunst, der skabes i Norden, siger Simon Friese i en pressemeddelelse.
Bag triennalen står Foreningen Triennalen med Københavns Kommune som medstifter. Bestyrelsen omfatter bl.a. Mia Nyegaard, Michael Gatten (KCC), Jesper Christensen (Live Nation) og Trine Nielsen (Tuborgfondet).
Arbejdet med at udvikle koncept og indhold går nu i gang med fokus på nordisk kunst og høj kvalitet i byrum.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











