KØBENHAVN: Overborgmester Sophie Hæstorp (S) foreslår op til de kommende budgetforhandlinger at afsætte 7,5 millioner til at udvikle og teste, hvordan en pantordning på takeaway kan fungere i større skala, skriver Politiken. Forsøget skal foregå i et geografisk afgrænset område i København – Hæstorp foreslår Kødbyen – og skal løbe i tre år fra begyndelsen af 2023.
Tanken er, at restauranter og cafeer skal give deres kunder takeaway med i emballage, som kan afleveres igen, vaskes op og bruges mange gange. Med Kødbyen som en slags laboratorium kan de involverede i løbet af projektperioden evaluere og justere på typen af emballage, prisen på pant samt metoderne til indsamling og rengøring af emballagen og dele erfaringer med, hvordan brugerne tager imod genbrugsemballagen.
Hæstorp kalder det danske retursystem et af verdens bedste. I dag er det ni ud af ti dåser og flasker, der bliver pantet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.