dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

København sender sine lærere på skolebænken

KORT NYT
3. AUG 2015 10.43

KØBENHAVN: Samtlige københavnske skoleledere, lærere og skolepædagoger er i dag på skolebænken for at ruste sig til endnu et år med folkeskolereformen. I to dage skal de undervises i to af reformens kerneemner,  teamsamarbejde og læringsmålstyret undervisning. Det er fjerde år i træk, at Københavns Kommune samler de 3.500 lærere og skolepædagoger fra alle byens skoler til fælles efteruddannelse i det såkaldte Sommeruni, inden kommunens 70 folkeskoler slår dørene op igen næste mandag.

- For de københavnske elever betyder Sommeruni, at de efter sommerferien vil møde lærere og skolepædagoger, der er blevet endnu bedre til at arbejde sammen i teams og til at sætte ambitiøse og klare mål for deres elevers faglige udvikling. Sidstnævnte er ikke en øvelse, der skal foregå bag lukkede døre på lærerværelset. Målene skal sættes sammen med eleverne, så de føler sig inddraget, og så de føler et større ejerskab til deres egen læring. Det er der behov for i København - særlig på mellemtrinet og i udskolingen, hvor den nationale trivselsmåling viser, at hver fjerde elev ofte keder sig i undervisningen, siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Sommeruni holdes over to dage på professionshøjskolerne Metropol og UCC og byder på 125 forskellige forløb med teamsamarbejde og læringsmålstyret undervisning som de to hovedtemaer. Den tredje og sidste dag på Sommeruni foregår som noget nyt ude på de enkelte skoler for at sikre, at den nye viden bliver omsat til virkelighed og kommer i brug helt ud i klasselokalerne.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/koebenhavn-sender-sine-laerere-paa-skolebaenken

GDPR