

KØBENHAVN: Socialdemokraternes ordfører Lars Aslan Rasmussen bad i går Borgerrepræsentationen om at gå foran i forsøget med at legalisere hash, som man fx tidligere er gået foran, når det gælder homoseksuelle vielser. Forsøgsperioden skal løbe over tre år, og de kommunale udsalgssteder vil skulle sælge hash i en neutral atmosfære, der ikke tilskynder til øget brug.
På udsalgsstederne skal være uddannet personale, der kan vejlede i skadesreducerende forbrug og brobygge til behandling. Den forhandlede hash skal være klinisk kontrolleret, så de aktive stoffer er afbalancerede for at forebygge skader.
- Vi er rigtig glade for den her indstilling, og for at kommunen nu vil lave en forsøgsperiode. Vi har i rigtig mange år rejst det her spørgsmål på Københavns Rådhus, oprindeliggt alene, nu er vi glæde for at gøre det sammen med et flertal. Vi synes, det her er en rigtig god ide, fordi hash er et rusmiddel, som københavnerne i den grad har taget til sig, hvad enten det er legalt eller illegalt, sagde Signe Færch (EL) på gårsdagens møde.
- I DF undrer vi os over, at i en tid, hvor flere unge falder ud af et skoleforløb på grund af et overdrevent forbrug af hash, at man så vil gøre stoffet mere tilgængeligt. Vi havde hellere set at de mange kræfter blive brugt på at hjælpe de unge med at komme ud af deres misbrug, Det er vores største prioritering, sagde Finn Rudaizky (DF)
Forsøgsordningen skal følges tæt af kvalificerede evaluatorer. Hvis den årlige evaluering viser negative konsekvenser, omfatter modellen en klausul med mulighed for umiddelbart stop for forsøget.
Forslaget om endnu en gang at rette henvendelse til Justitsministeren og Sundhedsministeren blev vedtaget med 40 for, 12 imod og en, der undlod at stemme.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.