KØBENHAVN: Fire plejehjem i København har succes med systematisk at arbejde med ikke-medicinske metoder som eksempelvis sansestimulering for at forebygge eller helt erstatte behovet for medicin. I det toårige projekt "Bedre trivsel – mindre medicin" er det således lykkedes at reducere brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens med 60 pct., skriver TV 2 Kosmopol.
Blandt værktøjerne er tyngdedyner, tyngdeveste og en tre kilo tung sansebamse – men også mysli til at stimulere sansning i munden samt masser af kram fra personalet, så de demente bedre kan mærke sig selv, hvilket virker beroligende på nervesystemet.
- Når vi arbejder med de her tyngdeprodukter, hjælper vi borgerne med at komme over i det rolige nervesystem, fortæller processygeplejerske og sundhedsantropolog Anja Holland.
På landsplan får hver femte borger med demens antipsykotisk medicin, der kan give sløvhed, forringet evne til at kommunikere, forhøjet risiko for blodpropper, hjerterytmeforstyrrelse, slagtilfælde - og øget dødelighed. Derfor blev der i 2023 dannet en national alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin.
Alliancen består af relevante aktører, bl.a. repræsentanter fra Nationalt Videnscenter for Demens, Danske Regioner, KL, tre kommuner inklusive en plejecenterleder og flere medicinske selskaber, råd og fagforbund.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.