KOLDING: Hvis borgere ønsker at optage en samtale med en kommunal medarbejder, skal de orientere om det først, og det vil som oftest blive accepteret, hvis der er et sagligt behov. Men borgeren kan også få afslag, og generelt opfordres borgerne til at lade være med at optage samtaler, fordi det kan hæmme dialogen.
Det fremgår ifølge JydskeVestkysten af nye retningslinjer, som Kolding Kommune har lavet efter ønske fra medarbejderne. Behovet for klare regler er blandt andet opstået efter coronatiden, hvor mange møder er foregået online og derfor har været nemme at optage, uden at medarbejderen var klar over det.
Ifølge de nye retningslinjer må der som udgangspunkt ikke optages på video, medmindre der er enighed om det. I eget hjem har man lov at filme, hvis medarbejderen er orienteret på forhånd. Reglerne bliver lagt på kommunens hjemmeside og er derfor juridisk gyldige, siger næstformanden i samarbejdsudvalget, Hanne Thomsen, til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.