Det viser en læse-test, der er gennemført i dette forår på alle kommunens skoler.
Læseprøverne er gennemført fra 1. klasse til og med 4. klasse. I 1. klasse blev ikke mindre end 76 pct. af børnene målt til at læse hurtigt og sikkert, og det kan sammenlignes med en landsnorm på 56 pct. fra 2003.
I 2. klasse læser 75 pct. af Kolding-børnene hurtigt og sikkert – landsnorm 62 pct., og i 3. og 4. klasse er disse procenter henholdsvis 86 og 76 pct. mod landstallene på 71 og 70 pct.
Men det er ikke kun i forhold til landsgennemsnittet, det går godt. Også i forhold til en tilsvarende læsetest for et år siden, er der en markant fremgang at spore hos eleverne i de første fire årgange. Procenten af elever i 1. klasse, der læser hurtigt og sikkert er steget fra 72 til 76, i 2. klasse fra 73 til 75 pct., i 3. klasse fra 83 til 86 pct. og i 4. klasse fra 72 til 76 pct.
Læsekonsulent Lotte Koefoed Jensen peger på flere forskellige grunde til fremgangen.
- Vi holder hvert år en klasse-læsekonference, hvor vi sammen med de enkelte klasselærere drøfter resultatet af læsetesten og finder ud af, hvor der kan sættes ind undervisningen.
Derved får vi fulgt op på testresultaterne, og der bliver gjort en tidlig indsats.
- Derudover har vi i Kolding Kommune en meget velfungerende specialundervisning, og det har formentlig også betydning, at der helt generelt i de seneste år har været øget focus på læsning.
Endelig peger læsekonsulenten på, at lærerne i kommunen løbende dygtiggør sig, og det har selvfølgelig også indflydelse på kvaliteten af undervisningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.