ROSKILDE: Venstre er klar til at strække kommunalfuldmagten videst muligt for at hjælpe stormflodsramte familier. Partiet foreslår, at kommunen bør sikre, at alle folk får anmeldt skaderne til deres forsikring. Udmeldingen kommer efter, at V-gruppen har besøgt Jyllinge Nordmark for at se og høre om de udfordringer, de stormflodsramte familier har, skriver Dagbladet Roskilde.
- De borgere, vi mødte, frygter, at der sidder folk, der er gået helt i sort, og som derfor ikke får anmeldt de her sager til deres forsikring. Det vil have katastrofale følger. Vi må som kommune påtage os opgaven at sikre, at det ikke sker, siger Peter Madsen (V), næstformand i plan og teknikudvalget.
Borgmester Joy Mogensen (S) synes, at tanken er nærliggende, men vil også have undersøgt, om kommunen i den forbindelse så også pådrager sig et ansvar, hvis noget går galt. Anmeldelse af skader fra stormfloden den 6. december skal være anmeldt senest den 10. februar.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.