DEBAT: Kommentar til en ensidig kritik af jobcentre
14. APR 2009 7.29
Af Erhard Filtenborg
Formand for Beskæftigelsesudvalget i Egedal Kommune og medlem af Beskæftigelsesrådet
EGEDAL: Med undren har jeg som formand for Egedal Beskæftigelsesudvalg fulgt hvorledes DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og DI (Dansk Industri) løbende – og desværre på en unuanceret og negativ facon – har kritiseret og nedgjort det arbejde der udføres i landets jobcentre.
Naturligvis er der her som andre steder basis for forbedringer, og det bliver der helt sikkert arbejdet på, men generelt at påstå at ”den kommunale sagsbehandling sejler og er præget af sjusk og fejl”, er ikke fair. Noget af forklaringen på denne ensidige kritik bliver nok givet af formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen, der siger:
”Dansk Industri har en konsulentvirksomhed, der ikke bestiller andet end at producere dokumenter, som kritiserer kommunernes arbejde. Jeg håber, de begynder at arbejde sammen med os, når de har overstået den del af strategien, der handler om at positionere sig i forhold til lovgivningen”.
Som folkevalgt på området vil jeg imidlertid gerne orientere borgerne i Egedal om, at vi i kommunen har et jobcenter, vi som helhed kan være meget tilfredse med, og jeg har på baggrund af de seneste resultater, revisioner og nøgletal på ny fundet anledning til at rose jobcentret for dets indsats. Godt arbejde skal påskønnes.
Egedal Jobcenter får på stort set alle områder høje karakterer af de overordnede instanser. Rettidigheden af jobsamtaler er i top, kontakten med arbejdsmarkedet tæt og god, der sker en vellykket integration af nydanskere, ligesom vi konstant har ligget nummer 1 eller 2 i Danmark med hensyn til laveste ledighed. Den er senest opgjort til 1,3% i Egedal, hvilket stadig er meget lavt, men den vil givetvis stige som følge af afmatningen i en række brancher.
For at imødegå noget af denne udvikling har vi i Det lokal Beskæftigelsesråd lige før Påske bevilget 500.000 kr. til en ekstraordinær og målrettet indsats for at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker i et samarbejde med 3F og HK, som er de to A-kasser, der netop nu har flest tilmeldte ledige.
Samarbejdet i Det lokale Beskæftigelsesråd foregår i det hele taget godt. Repræsentanter fra lønmodtagerorganisationer og øvrige medlemmer er alle velforberedte og engagerede. Det eneste minus er, at 2 af de 3 pladser, der tilkommer DA og DI konstant er tomme og ubesatte.
Mit ønske er derfor, at arbejdsgiverorganisationerne ville være lidt mindre negative på centralt hold, og i stedet lidt mere deltagende og aktive i demokratiet på det lokale plan, hvor de konstruktivt kan være med til at præge beslutninger og indsats til gavn for virksomheder og arbejdstagere i lokalsamfundet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.