Kommunaldirektør: "Nu kan vi både tisse på dem og så sige, at de lugter"

Rigsrevisionen har netop givet en række ministerier middel kritik for deres håndtering af beredskabsområdet.

For kommunaldirektør i Egedal Jonatan Schloss er det tydeligt, hvilket signal det sender til kommunerne, som står med en stor del af beredskabsopgaverne.

- Beretningen viser, at beredskabsområdet er lavt prioriteret i regeringen. Men det svarer til den tilgang, regeringen har, hvor man ikke mener noget, og lader det være op til kommunerne, siger han til DK Nyt og tilføjer:

- Du kan næsten ikke prioritere noget lavere end at sige, at man ikke mener noget. Personligt kan jeg undre mig over, at det er den holdning, regeringen har.

"Decideret provokerende"

Rigsrevisionens kritik taler ind i en større debat om, hvordan vi i Danmark håndterer det stigende behov for et stærkere beredskab i takt med stigende trusler og udfordringer – og her undrer Jonatan Schloss sig over prioriteringerne.

Han oplever, at regeringen ikke lytter til sine egne trusselsvurderinger, når den fokuserer på, at kommunerne skal "støve de gamle anden verdenskrigs- og koldkrigsbeskyttelsesrum af".

- Det er decideret provokerende, at det eneste, regeringen kan finde ud af at kaste sig håndfast over, er lige præcis det, der er mindst sandsynligt, vi får brug for. Beskyttelsesrum står så langt nede på listen i enhver kommune, at det er fuldstændig ligegyldigt, siger han og kalder det tom symbolsk synlighed.

Han mener, at det giver regeringen og beredskabsministeren endnu en mulighed for at påpege, at man har gjort noget fra statens side for så bagefter at konkludere, at kommunerne ikke har styr på det, men uden at der følger midler med til forbedringer.

- For enden af optællingen af beskyttelsesrummene ligger der en erklæring fra regeringen: "Nu kan vi både tisse på dem og så sige, at de lugter bagefter," forklarer han.

Et fint princip

Regeringens egen vurdering lyder nemlig, at det er meget usandsynligt, at russerne kommer og smider bomber over landet – til gengæld er det meget mere sandsynligt, at de laver cyberangreb mod forsyningsselskaber, så dele af befolkningen pludselig kan stå uden strøm, vand og varme.

Og det er en opgave, kommunerne står alene med, mener han.

Kommunerne har det endelige ansvar for deres borgere i krisesituationer, det er beskrevet i loven, forklarer Jonatan Schloss. Kommunerne skal derfor kunne fortsætte driften af en børnehave eller et plejehjem, ligegyldigt hvilken krise der indtræffer. 

Han kalder det et fint princip, men påpeger, at sådan principper ikke er særlige hjælpsomme – særligt ikke i en tid, hvor regeringen har erklæret, at Danmark befinder sig midt i en hybridkrig.

- Er det så virkelig hensigtsmæssigt, at regeringen melder ud, at de ikke mener noget om, hvordan kommunerne skal håndtere beredskabsområdet, siger han og tilføjer:

- Det er lovligt at have den holdning, men er det klogt? Er det rigtigt? Det tror jeg ikke, man kan finde mange, der synes.

Anbefalinger er ikke nok

Kommunerne har længe efterspurgt retningslinjer fra regeringens side, hvilket også påpeges i Rigsrevisionens beretning. Det fremgår ligeledes, at en utilstrækkelig koordinering mellem myndigheder og uklarhed om ansvarsområder kan betyde, at kritiske opgaver falder mellem to stole. 

I oktober kom der endelig en række anbefalinger fra Beredskabsministeriet, som skal hjælpe kommunerne i deres arbejde med at passe på deres allermest sårbare borgere. 

Jonatan Schloss er glad for anbefalingerne, fordi de faldt på et tørt sted, men han mener samtidig, at de langtfra er nok.

- Problemet er, at der ender med at være 98 forskellige måder, beredskabet håndteres på, siger han, og han er ikke i tvivl om, hvorfor der ikke stilles konkrete krav:

- Hvis regeringen stiller krav, skal der følge penge med, og det er derfor, de ikke gør det.

Med anbefalingerne har kommunerne til gengæld større frihed til selv at indrette deres beredskab og lave lokale tilpasninger – noget som beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har udtalt er et ønske fra borgmestre, han har været i kontakt med.

Er der afsat penge til det?

Kommunaldirektøren køber ikke, at der i det store hele er en stemning for anbefalinger frem for krav ude i kommunerne.

- Det betyder, at du selv skal stå for det hele, og du skal selv betale det hele. Det er jo prisen for handlefrihed, påpeger han.

Han synes, at det er underligt, at staten vælger at bruge enorme summer på militæret, og han kalder det, som det vil koste at hjælpe kommunerne med beredskabet, for "pebernødder i forhold til, hvad et krigsskib koster".

Beredskabsministeren har tidligere påpeget, at beredskabsområdet er nævnt i økonomiaftalen for 2026, og at der med et løft af kommunernes serviceudgifter er afsat penge til beredskabet – derefter handler det om prioritering fra kommunernes side.

- Der er ikke afsat nogen som helst penge til noget som helst, konkluderer Jonatan Schloss:

- Lad os tage den helt konkret. Skal vi have nødstrømsgeneratorer på plejehjem? Ja eller nej? Er der afsat penge til det? Nej. Den er ikke længere.