2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner. Kommunerne sidder for bordenden i lokale treparter, når planen for den største omlægning af Danmarks areal skal på plads inden årets udgang.
Store politiske aftaler om folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet betyder samtidig ændringer i den velfærd, som kommunerne tilbyder borgerne, og måden, den er organiseret på.
- Vi står over for et historisk reformår. Det er på mange områder, og det er dybe reformer, der skal implementeres, siger Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg.
- Vi er jo vant til ude i kommunerne at lave reformer fra Christiansborg om til praktik, der skal virke hos borgerne. Men lige nu er det stort set alle vores områder, der skal omkalfatres, på et år, hvor vi i øvrigt også skal til kommunalvalg, siger Martin Damm.
Dertil kommer, at regeringen også i år har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.
- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne, siger KL's næstformand, borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S).
På dagsordenen på KØF
Torsdag og fredag er landets borgmestre og flere ministre samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.
Sammen beder KL's formandskab både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.
- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.
- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Peter Rahbæk Juel.
Kommunale forskelle
Martin Damm forudser, at der vil være forskel på, hvor hurtigt det vil gå i hver enkelt kommune, og hvordan borgerne vil opleve det, når eksempelvis hjælp til ældre og handicappede skal organiseres på en ny måde.
- På ældreområdet er der lukket op for, at man kan lave nogle lokale løsninger, siger Martin Damm.
- Det er jo godt ud fra den decentraliseringstankegang, vi har i Danmark. Men nogle vil sige, "hov, der er noget, der ikke er ens i kommune A og kommune B. Det er for dårligt", siger han.
- Man kan ikke have så store forandringsprocesser, uden at der kommer støj på linjen. Der vil være borgere og personale, der vil stille spørgsmålstegn ved alt det nye, siger han.
KL-toppen forudser, at utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.
- Historisk set er der lavet mange reformer, som ikke når frem til første evaluering, før de begynder at lave om. Den politiske utålmodighed på Christiansborg er meget, meget stor.
Reformer der skal implanteres i kommunerne
- Den Grønne Trepart: Med aftalen er der afsat 43 milliarder kroner til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal. Der skal plantes 250.000 hektar skov, og 140.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde skal omlægges til natur. Kommunerne sidder for bordenden i 23 lokale treparter, som har ansvar for at planlægge og gennemføre arealomlægningen med deadline i december.
- Sundhedsreformen: Gentænker strukturen af hele sundhedsvæsnet og styrker det nære sundhedsvæsen, som blandt andet kommunerne driver. Kommunalpolitikere sidder med i 17 nye sundhedsråd, der skal sikre sammenhæng i behandling på sygehus og udenfor. Flere skal behandles i eget hjem, der indføres kronikerpakker, og den strukturelle forebyggelse i kommunerne skal styrkes.
- Ældrereformen: Forandrer den måde, ældreplejen reguleres og udføres på i kommunerne. Nogle af elementerne er indførsel af faste teams i hjemmeplejen, hurtigere visitation af hjælpemidler, færre krav til dokumentation, et nyt samlet ældretilsyn, udvidelse af frit valg af leverandør og oprettelse af lokalplejehjem.
- Aftale på socialområdet: En aftale med 25 initiativer på social- og handicapområdet, der på den ene side skal reducere kommunernes udgifter på området og rummer en ny takstmodel for botilbud, på den anden side rummer initiativer, der skal forbedre forholdene for borgerne, blandt andet ved lettere adgang til hjælpemidler, færre revurderinger af allerede tildelt hjælp og uddannelseskrav på sikrede institutioner.
- Folkeskoleaftale: Rummer 33 initiativer om folkeskolen, der træder i kraft fra skoleåret 24/25 og de kommende år. Indeholder blandt andet ressourcer til bedre faglokaler og ekstra undervisning i dansk og matematik til de fagligt svageste, men samtidig også strukturelle ændringer med færre prøver og læreplaner, nyt valgfag og nye initiativer som juniormesterlære.
- Beskæftigelsesreform: Regeringen har varslet en reform af hele beskæftigelsesområdet, der blandt andet skal nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner på området. Den ventes i starten af 2025.
Kilde: Ritzau, regeringen, KL, Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
