Overtagelsen sker efter flere års hård konkurrence på bogmarkedet til bibliotekerne, hvor de to parter hver har haft godt og vel 1/3 af markedet.
BTJ Danmark har de senere år haft et voksende underskud. Sidste år kom DBC medier ud med et overskud på fem mio. kr. ? efter flere års underskud ? ud af en omsætning på 200 mio. kr.
Umiddelbart medfører overtagelsen ingen ændringer for DBC mediers 55 medarbejdere i Ballerup og de godt 60 BTJ-medarbejdere i Svendborg.
Men på længere sigt kan sammenlægningen af de to virksomheder medføre personalereduktioner, dog af mindre omfang, da DBC medier og BTJ Danmark gennem de senere år har tilpasset medarbejderstaben.
Adm. direktør Mogens Brabrand Jensen, DBC medier, betragter sammenlægningen som en naturlig udvikling.
- Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen de senere år har været ualmindelig hård med en barsk priskrig til følge. Det ville ingen af os kunne have klaret i længden. Vi er nu overbevist om at kunne videreføre en sund virksomhed til fordel for vores kunder, ejere og medarbejdere, siger Mogens Brabrand Jensen
FAKTA:
BTJ Danmark A/S har hidtil været en del af BTJ Group AB. Virksomheden sælger bøger samt klargøring i eget bogbinderi i Svendborg. Kunderne er først og fremmest biblioteker samt skoler.
DBC-virksomhederne, der er leverandører til biblioteker og skoler, er etableret som to aktieselskaber: Dansk BiblioteksCenter as, der er ejet af staten, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune samt Gyldendal, og DBC medier as, der er ejet af Kommunernes Landsforening (61 pct.) og Gyldendal (39 pct.).
DBC medier as sælger og klargører medier til biblioteker og skoler. Virksomheden omsatte sidste år for 200 mio. kr. og har 55 medarbejdere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.