KRONIK: Med udgangspunkt i mølledebatten i Thisted slår Nordisk Folkecenter for vedvarende Energi et slag for kommunale energiselskaber som mølleejere - som andre offentlige forsyningsselskaber
Det er opmuntrende at konstatere, at Socialdemokraterne i Thisted Kommune forholder sig konstruktivt til ejerskabet, når det gælder fremtidens store vindmøller (Thisted Dagblad 30. maj 2008).
For at få nogle nuancer ind i debatten vil vi opridse både praktiserede og foreslåede former for ejerskab, når det gælder vindmøller. Derefter kan man tage en drøftelse af, hvad der fører til de billigste løsninger, samt hvorledes man bedst opnår den nødvendige accept i befolkningen. Store vindmøller ændrer jo landskabet markant, og derfor er det vigtigt at finde frem til organisationsformer og et ejerskab, som de mest berørte beboere ikke med underskriftindsamlinger protesterer imod, men tværtimod hilser vindmøllerne velkommen til egnen.
Investorejede vindmøller
Vindmøllerne har siden staten ophævede bopælskriteriet 1998 kunnet ejes af eksterne investorer uden tilknytning til lokalsamfundet. Dette fører til rent kommercielle investeringer og hård konkurrence om vindmøllegrundene. En grund kan koste flere millioner kroner, hvilket skal betales over vindmøllestrømmens afregningspris. Som investeringsobjekter kombineret med skrotningsbeviser fra nedtagne vindmøller er der behov for afregningspriser, der er op til 50pct. højere, end hvad vindmøllestrøm ved en forbrugerejet løsning (se nedenfor) behøver at koste. Man forstår de lokalvalgte politikeres ulyst til at lægge sig ud med egne vælgere for at udlægge grunde og at skaffe byggetilladelser til eksterne investorer, der ikke fremmer den økonomiske udvikling i kommunen i nævneværdig grad i forhold til andre ejerformer.
Vindmøllelaug i kombination med investorejerskab
Vindmøllelaug er interessentskaber, i praksis en gruppe af familier, der går sammen og laver en forretningsmæssig investering i en eller flere vindmøller. Vindmøllelaug var den almindeligste form for ejerskab i 1980'erne. I henhold til energiforliget af 24. februar 2008 skal en enkelt vindmølle ud af en vindmøllepark på eksempelvis seks møller udbydes til lokale private, hvilket forventes at skabe den nødvendige lokale goodwill.
De lokale investorer kommer på en måde til at fungere som trojanske heste for de øvrige fem vindmøller, som typisk ejes af eksterne investorer. Vindmøllelaug skal konkurrere med andre om køb af vindmøllegrunde, hvilket kræver høje afregningspriser. Kombinationen af lokale laug som minoritetsejer og eksterne investorer som hovedinvestorer har været Danmarks Vindmølleforenings anbefalede løsning i de politiske forhandlinger. 100 pct. laugseje finder man også eksempler på i nye projekter, herunder i den planlagte Lemvig Havmøllepark.
Kommunale energiselskaber
Kommunalt ejerskab afvises ifølge avisen af Socialdemokraterne i Thisted kommune. Man mener, at en eventuel kommunal indtjening kan forventes at blive inddraget af staten. På Samsø har kommunen imidlertid fundet en løsning. Den ejer de store vindmøller gennem et Aps. I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø.
Kommunen var fra starten med i styregruppen for projektet og valgte at købe fem af de 10 vindmøller. Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnede sig for de 120 millioner kroner. Initiativet blev godkendt af Tilsynsrådet.
Der blev hermed skabt en kommunal virksomhed, som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til at udføre energibesparelser i kommunale bygninger. Kommunen gik ind og sikrede lokalt ejerskab, efter at olieselskabet Shell, efter hvad der blev oplyst, havde tilbudt at investere men krævede at eje mindst 51 pct. af investeringen i vindmøllerne. Samsingerne fandt derefter deres egen løsning.
Forbrugerejede og koncessionerede energiselskaber
Forbrugerejede selskaber er den mest almindelige form for ejerskab indenfor lokal energiforsyning såsom fjernvarme, kraftvarmeværker, lokal el-distribution og solvarmecentraler, såvel som anden offentlig forsyningsvirksomhed som vandværker. Disse selskaber har forbrugervalgte bestyrelser uden personlig økonomisk interesse i selskabet.
Eksisterende såvel som nye forbrugerejede selskaber kan eje store vindmøller som led i den kollektive energiforsyning til el og varme. Billig overløbsstrøm kan anvendes i kraftvarmeværkerne og erstatte fossil energi. Som offentlig forsyningsvirksomhed med forbrugervalgte bestyrelser vil vindmøllegrunde kunne eksproprieres med en ulempegodtgørelse som ved jord til højspændingsmaster og vandværksboringer på omkring 50.000 kroner, hvorimod vindmøllegrunde til laug og finansielle investorer kan koste op til 5 millioner kroner pr. stk. Dette påvirker økonomien i fremtidens vindmøller projekter på en afgørende måde.
Overskud retur til lokalområdet
Eftersom denne ejerform er almindelig kendt, må man forvente, at den alt andet lige er lettest at acceptere for den berørte befolkning, ligesom de valgte politikere vil kunne argumentere for, at denne løsning er til størst gavn for kommunen som helhed i opfyldelsen af samfundets interesse i vedvarende energi.
Med de gældende afregningspriser vil forbrugerejede vindmøller på 2 MW og afhængig af placeringen, hver kunne give et årligt overskud på 1 til 2 millioner kroner. Overskuddet fra driften af vindmøllerne kan man vedtægtsmæssigt bestemme skal tilbageføres til lokalområdet som tilskud til lokale biogasanlæg, forsøg med elbiler, energibesparelser i offentlige bygninger, bølgeenergi, energiforskning og andre opgaver i omstillingen til vedvarende energi. Dette vil være i en generel offentlig interesse.
Det vil være oplagt at opstille de forbrugerejede vindmøller på statsejede arealer, hvorved man undgår at skulle ekspropriere. Derimod kan det føre til anklager om konkurrenceforvridning og urimelig favorisering, dersom man tildelte statsejede grunde til visse investorprojekter, herunder vindmøllelaug, på bekostning af andre investorprojekter. På den måde adskiller koncessionerede og offentligt ejede forsyningsanlæg sig principielt fra andre ejerformer.
Nødvendig debat om samfundets udvikling
Tidligere har man kunnet tage en samfundsdebat om principper og truffet beslutninger om ejerskab, når det gælder boliger, infrastruktur til transport, kommunikation mv. Sådanne beslutninger blev vigtige for udviklingen af det moderne velfærdssamfund og til gavn for brede lag i befolkningen.
Socialdemokraterne i Thisted skal have tak for at bringe dette tema op, når det gælder vindmøllerne og dermed omstillingen til vedvarende energi. Det har længe nok været fejet ind under gulvtæppet, selv om vi her har at gøre med en af vor generations største udfordringer, når det gælder miljø, klima, sikring af stabile energipriser samt forsyningssikkerhed. Omstillingen til vedvarende energi kan ved valg af de rette organisations- og ejerformer forbedre økonomi og udvikling i lokalsamfundet på afgørende måde.
Af Preben Maegaard og Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
For at få nogle nuancer ind i debatten vil vi opridse både praktiserede og foreslåede former for ejerskab, når det gælder vindmøller. Derefter kan man tage en drøftelse af, hvad der fører til de billigste løsninger, samt hvorledes man bedst opnår den nødvendige accept i befolkningen. Store vindmøller ændrer jo landskabet markant, og derfor er det vigtigt at finde frem til organisationsformer og et ejerskab, som de mest berørte beboere ikke med underskriftindsamlinger protesterer imod, men tværtimod hilser vindmøllerne velkommen til egnen.
Investorejede vindmøller
Vindmøllerne har siden staten ophævede bopælskriteriet 1998 kunnet ejes af eksterne investorer uden tilknytning til lokalsamfundet. Dette fører til rent kommercielle investeringer og hård konkurrence om vindmøllegrundene. En grund kan koste flere millioner kroner, hvilket skal betales over vindmøllestrømmens afregningspris. Som investeringsobjekter kombineret med skrotningsbeviser fra nedtagne vindmøller er der behov for afregningspriser, der er op til 50pct. højere, end hvad vindmøllestrøm ved en forbrugerejet løsning (se nedenfor) behøver at koste. Man forstår de lokalvalgte politikeres ulyst til at lægge sig ud med egne vælgere for at udlægge grunde og at skaffe byggetilladelser til eksterne investorer, der ikke fremmer den økonomiske udvikling i kommunen i nævneværdig grad i forhold til andre ejerformer.
Vindmøllelaug i kombination med investorejerskab
Vindmøllelaug er interessentskaber, i praksis en gruppe af familier, der går sammen og laver en forretningsmæssig investering i en eller flere vindmøller. Vindmøllelaug var den almindeligste form for ejerskab i 1980'erne. I henhold til energiforliget af 24. februar 2008 skal en enkelt vindmølle ud af en vindmøllepark på eksempelvis seks møller udbydes til lokale private, hvilket forventes at skabe den nødvendige lokale goodwill.
De lokale investorer kommer på en måde til at fungere som trojanske heste for de øvrige fem vindmøller, som typisk ejes af eksterne investorer. Vindmøllelaug skal konkurrere med andre om køb af vindmøllegrunde, hvilket kræver høje afregningspriser. Kombinationen af lokale laug som minoritetsejer og eksterne investorer som hovedinvestorer har været Danmarks Vindmølleforenings anbefalede løsning i de politiske forhandlinger. 100 pct. laugseje finder man også eksempler på i nye projekter, herunder i den planlagte Lemvig Havmøllepark.
Kommunale energiselskaber
Kommunalt ejerskab afvises ifølge avisen af Socialdemokraterne i Thisted kommune. Man mener, at en eventuel kommunal indtjening kan forventes at blive inddraget af staten. På Samsø har kommunen imidlertid fundet en løsning. Den ejer de store vindmøller gennem et Aps. I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø.
Kommunen var fra starten med i styregruppen for projektet og valgte at købe fem af de 10 vindmøller. Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnede sig for de 120 millioner kroner. Initiativet blev godkendt af Tilsynsrådet.
Der blev hermed skabt en kommunal virksomhed, som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til at udføre energibesparelser i kommunale bygninger. Kommunen gik ind og sikrede lokalt ejerskab, efter at olieselskabet Shell, efter hvad der blev oplyst, havde tilbudt at investere men krævede at eje mindst 51 pct. af investeringen i vindmøllerne. Samsingerne fandt derefter deres egen løsning.
Forbrugerejede og koncessionerede energiselskaber
Forbrugerejede selskaber er den mest almindelige form for ejerskab indenfor lokal energiforsyning såsom fjernvarme, kraftvarmeværker, lokal el-distribution og solvarmecentraler, såvel som anden offentlig forsyningsvirksomhed som vandværker. Disse selskaber har forbrugervalgte bestyrelser uden personlig økonomisk interesse i selskabet.
Eksisterende såvel som nye forbrugerejede selskaber kan eje store vindmøller som led i den kollektive energiforsyning til el og varme. Billig overløbsstrøm kan anvendes i kraftvarmeværkerne og erstatte fossil energi. Som offentlig forsyningsvirksomhed med forbrugervalgte bestyrelser vil vindmøllegrunde kunne eksproprieres med en ulempegodtgørelse som ved jord til højspændingsmaster og vandværksboringer på omkring 50.000 kroner, hvorimod vindmøllegrunde til laug og finansielle investorer kan koste op til 5 millioner kroner pr. stk. Dette påvirker økonomien i fremtidens vindmøller projekter på en afgørende måde.
Overskud retur til lokalområdet
Eftersom denne ejerform er almindelig kendt, må man forvente, at den alt andet lige er lettest at acceptere for den berørte befolkning, ligesom de valgte politikere vil kunne argumentere for, at denne løsning er til størst gavn for kommunen som helhed i opfyldelsen af samfundets interesse i vedvarende energi.
Med de gældende afregningspriser vil forbrugerejede vindmøller på 2 MW og afhængig af placeringen, hver kunne give et årligt overskud på 1 til 2 millioner kroner. Overskuddet fra driften af vindmøllerne kan man vedtægtsmæssigt bestemme skal tilbageføres til lokalområdet som tilskud til lokale biogasanlæg, forsøg med elbiler, energibesparelser i offentlige bygninger, bølgeenergi, energiforskning og andre opgaver i omstillingen til vedvarende energi. Dette vil være i en generel offentlig interesse.
Det vil være oplagt at opstille de forbrugerejede vindmøller på statsejede arealer, hvorved man undgår at skulle ekspropriere. Derimod kan det føre til anklager om konkurrenceforvridning og urimelig favorisering, dersom man tildelte statsejede grunde til visse investorprojekter, herunder vindmøllelaug, på bekostning af andre investorprojekter. På den måde adskiller koncessionerede og offentligt ejede forsyningsanlæg sig principielt fra andre ejerformer.
Nødvendig debat om samfundets udvikling
Tidligere har man kunnet tage en samfundsdebat om principper og truffet beslutninger om ejerskab, når det gælder boliger, infrastruktur til transport, kommunikation mv. Sådanne beslutninger blev vigtige for udviklingen af det moderne velfærdssamfund og til gavn for brede lag i befolkningen.
Socialdemokraterne i Thisted skal have tak for at bringe dette tema op, når det gælder vindmøllerne og dermed omstillingen til vedvarende energi. Det har længe nok været fejet ind under gulvtæppet, selv om vi her har at gøre med en af vor generations største udfordringer, når det gælder miljø, klima, sikring af stabile energipriser samt forsyningssikkerhed. Omstillingen til vedvarende energi kan ved valg af de rette organisations- og ejerformer forbedre økonomi og udvikling i lokalsamfundet på afgørende måde.
Af Preben Maegaard og Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
