dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner begår flere fejl end a-kasser

Arbejdsdirektoratet og kommunerne strides om, hvorvidt kommunerne har sværere rådighedsregler at arbejde med end a-kasserne
10. MAJ 2007 11.51
"Det er kompliceret stof, og reglerne er så bureaukratiske, at det er en jungle," sagde borgmester Erik Nielsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL, da han i Jyllands-Posten i forrige uge skulle forklare, hvorfor kommunerne begår så mange fejl i sagsbehandlingen, når det gælder om ledige, der får udbetalt kontanthjælp, også står til rådighed for arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra Arbejdsdirektoratet havde afdækket, at kommunerne havde begået fejl i over hvert fjerde rådighedssag.

Kommunale regler ikke vanskeligere
Men Arbejdsdirektoratet mener ikke, at kommunerne er i en større bureaukratisk jungle end a-kasserne, der også skal holde øje med de lediges rådighed, og som begår markant færre fejl. Det skriver nu Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.

- Kommunerne oplever nok, at der er kommet mere fokus på rådighedsspørgsmålet, men jeg mener ikke, at det kommunale regelsæt er afgørende vanskeligere end de regler, der gælder for medlemmer af en a-kasse, siger Birgitte Kjelgaard Andersen, der er kontorchef for det kontor i Arbejdsdirektoratet.

Jo, langt vanskeligere
Erik Nielsen er helt uenig i Arbejdsdirektoratets vurdering.
- Vores regelsæt er langt vanskeligere, og jeg forstår ikke, hvor direktoratet vil hen med det. Lad os nu få tid og komme i gang i stedet for at lave en talkrig. Der er ingen tvivl om, at der her er rum til forbedring fra kommunernes side, men lad os nu få folk i arbejde, det er det, det drejer sig om, siger han.

Derudover peger han på, at de ledige på kontanthjælp er en meget tungere gruppe at arbejde med end a-kassernes dagpengemodtagere.
- Vores ledige er langt mindre motiverede og bliver oftere syge, siger han.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-begaar-flere-fejl-end-a-kasser

GDPR