
I alt 163 kommuner har købt en tjeneste fra vejrinstituttet Vejr2, så kommunernes får de seneste lokale vejrmeldinger sendt som SMS-beskeder. Her får kommunernes driftstjenester præcise lokale vejrprognoser, som er vigtige, når vejene skal holdes trafiksikre. Det gælder meldinger om bl.a. dugpunkts-temperatur, snemængder og isslag.
Oplysningerne kan bruges som rettesnor for, hvornår man skal f.eks. køre ud og salte eller rydde sne, så trafikken kan afvikles så sikkert som muligt.
Opdatering en gang i timen
Foruden SMS'er har kommunerne også deres egen skræddersyede hjemmeside hos Vejr2 på mitvejr.dk, hvor de kan følge udvalgte prognosegrafer. Her bliver driftsafdelingernes specifikke ønsker for lokale vejrforhold opdateret én gang i timen, døgnet rundt.
Vejr2 er en privat vejrtjeneste, der er grundlagt af Danmarks Radios tidligere vejrmand Torben Klausen.
Selskabet tjener penge på at sælge præcise og målrettede vejrdata til kommuner og virksomheder, hvis indtjening påvirkes af vejret.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.