Kommuner får ekstraopgave med at finde nyttejobs

KØGE: Med en kommende lovgivning om arbejdspligt for borgere på kontanthjælp har kommunerne udsigt til at skulle finde såkaldte nyttejobs, og det er kan være noget af en opgave i sig selv. Fx vurderer forvaltningen i Køge Kommune, at der inden 1. juli 2025 skal fremskaffes 120 nyttejobs i kommunen, skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge den aftale om ny arbejdspligt, som regeringen i oktober sidste år lavede med DF og DD, defineres nyttejobs som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsning hos det offentlige.

– Der er en kæmpe arbejdsindsats med at få defineret, hvor der kan være nyttejobs – både i det kommunale og det private, siger formand for kommunes erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg Mette Wigand Bode (V), der nævner afvaskning af legetøj i daginstitutioner som en mulig opgave for "nyttejobbere."

Udvalgsformanden erkender, at området er fuldt af gråzoner i forhold til lønnede jobs, og derfor har kommunen holdt møde med bl.a. repræsentanter for fagbevægelsen og Dansk Industri: "Vi bliver nødt til at have dem som medspillere her," siger udvalgsformanden.

KL er skeptisk

KL var først på året på banen med en udtalt skepsis overfor forventningerne til nyttejob, bl.a. via et fælles debatindlæg forfattet af formand Martin Damm (V) og forbundssekretær i 3F Søren Heisel. "Og vi forudser desværre, at de mange nyttejobs vil fortrænge helt almindelige jobs, som i dag udføres på aftalte løn- og arbejdsvilkår", lød det fx her. 

Senest er der skabt tvivl om, hvorvidt regeringen vil lempe på kravene om arbejdspligt fra efteråret, der bl.a. er fremhævet som et middel til at få flere indvandrere i job. Mediet A4 Beskæftigelse skrev først på måneden, at regeringen havde lavet en "stor kovending" ved at "droppe krav om nyttejobs til indvandrere".

Det afviste beskæftigelsesordfører for socialdemokratiet Jens Joel og henviste til aftaleteksten fra oktober, hvor der står, at det også er muligt for kommunerne at sammensætte en indsats for borgere i arbejdspligten, der ikke består af nytteindsats. 

Formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S), skrev dog i den forbindelse til Danske Kommuner, at det er "et positivt signal fra regeringen, at nytteindsatsen ikke ses som det væsentligste redskab."

I aftaleteksten fra oktober skønnes det, at i alt omkring 22.000 personer, der modtager ydelser, vil blive omfattet af arbejdspligten fra den 1. januar 2025.

Lovforslaget om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om arbejdspligt ventes fremsat af beskæftigelsesministeren til oktober, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.