Rundt om i kommunerne har der været travlt med at finde noget at lave til de kontanthjælpsmodtagere, der fra 1. juli er omfattet af en ny arbejdspligt, fordi de ikke lever op til krav om ophold i Danmark og beskæftigelse.
I Kolding vil omkring 200 borgere være omfattet af indsatsen fra tirsdag, fortæller centerleder Mai-Britt Schmidt Pedersen fra Kolding Kommune.
Den store forskel fra tidligere består i, at de nu som udgangspunkt skal være i gang 37 timer om ugen.
- Vi havde i forvejen en meget aktiv indsats, og særligt de senere år har vi jo fokuseret rigtig meget på, at alle skal med, og alle skal være i gang. Men det er nyt, at de skal være i gang hele tiden. Vi kan ikke vente på den rigtige indsats, og hvis de stopper i virksomhedspraktik om fredagen, skal de starte på noget nyt om mandagen, siger hun.
Ikkevestlige indvandrerkvinder
Arbejdspligten omfatter borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder krav om ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år ud af de seneste 10 år.
Arbejdspligten kan bestå af nyttejob eller virksomhedspraktik. Andre aktiviteter som danskundervisning og jobsøgning kan også tælle med.
Loven er målrettet ikkevestlige indvandrerkvinder på kontanthjælp.
Ifølge den politiske aftale har halvdelen af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, nemlig ikkevestlig baggrund.
Inspiration fra Greve
Inspirationen til arbejdspligten kommer blandt andet fra Greve Kommune, hvor man igennem flere år har haft en nytteindsats kaldet Service++.
- Det kan bestå af nogle oprydningsopgaver i kommunen. Det kan være affaldshåndtering eller andet praktisk arbejde, fortæller formand for Plan- og Tryghedsudvalget i Greve Marc Genning (V).
I Aarhus er omkring 1200 borgere omfattet af arbejdspligten fra 1. juli, fortæller centerchef Mette Skou Seiersen, Aarhus Kommune.
Men det er en gruppe med løbende udskiftning.
Nogle får førtidspension, nogle får fleksjob, nogle får arbejde eller begynder på en uddannelse. Nogle melder sig ud af systemet og får ikke hjælp i en periode.
Blomster og julepynt
En særligt tilrettelagt nytteindsats i Aarhus omfatter et jobsøgningsværksted, virksomhedspraktik og afklaring for dem, der ikke skal videre på arbejdsmarkedet.
- For den sidste gruppe, som typisk er udeblevet fra de andre tilbud, har vi en nytteindsats på et værksted, hvor man kan lave forskellige ting. Det er for eksempel blomsterkasser af træ til børnehaver. Men en del af dem udebliver, fortæller centerchefen.
Yder man ikke en indsats i 37 timer, bliver man trukket i ydelse.
I Kolding skal der blandt andet fjernes ukrudt og vandes blomster, og det sker i samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed, som kan hjælpe borgerne videre i andre typer job.
Kommunens seks plejecentre har desuden budt ind med opgaver, de gerne vil have løst - som at pynte op til jul på beboernes værelser eller at bage boller i køkkenet, så der dufter af hjemmebag, fortæller Mai-Britt Schmidt Pedersen.
Arbejdspligt
- SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik i oktober 2023 en aftale om en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.
- Arbejdspligten gælder borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder krav om ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år ud af de seneste 10 år.
- Loven var oprindeligt målrettet ikkevestlige indvandrerkvinder på kontanthjælp. Det vakte hård kritik, at også adopterede, diplomatbørn, surrogatbørn og børn, der fødes på en udlandsrejse, var omfattet. Partierne bag aftalen undtog de grupper med en ny aftale i maj.
- Kommunen skal sammensætte indsatsen ud fra en vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred. Men som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob eller virksomhedspraktik. Danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne kan tælle med i de 37 timer.
- Nyttejob skal være opgaver i det offentlige, som ellers ikke vil blive udført, og må ikke fortrænge ordinær arbejdskraft.
- Arbejdspligten trådte i kraft 1. januar 2025, hvor modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - tidligere kaldet integrationsydelse - var omfattet.
- Fra 1. juli omfattes også kontanthjælpsmodtagere, der samtidig sættes ned til kontanthjælpens mindstebeløb.
- Arbejdspligten skal være fuldt indfaset for hele målgruppen 1. januar 2026. Omkring 22.000 ventes at være omfattet. Arbejdspligten ventes at øge arbejdsudbuddet med omkring 300 fuldtidspersoner årligt.
Nyt kontanthjælpssystem
1. juli træder også et nyt kontanthjælpssystem i kraft, hvor en række ydelser afskaffes og erstattes af en slags kontanthjælp, der kan udbetales i tre satser og med en række tillæg for eksempelvis enlige forsørgere.
Ledige, der omfattes af arbejdspligten, sættes ned til kontanthjælpens mindstebeløb.
Men samtidig får de mulighed for at tjene op til 5000 kroner i regulær beskæftigelse, uden at det bliver trukket fra deres kontanthjælp.
- Der er mange muligheder i arbejdspligten for at lave nogle meningsfulde forløb, som kan skabe god værdi for borgerne. Vi kommer til at have et stort fokus på lønnede timer, som også indgår i de 37 timer, siger Mai-Britt Schmidt Pedersen.
Nyt kontanthjælpssystem ændrer ydelser fra 1. juli
- Mens det nuværende kontanthjælpssystem består af en lang række satser og særlige ordninger, vil der fra 1. juli være én kontanthjælp med tre satser: mindstesats, grundsats og forhøjet sats.
- Mindstesatsen gives til personer, der ikke opfylder krav om ophold og beskæftigelse.
- Samtidig indføres flere tillæg til eksempelvis børns fritidsaktiviteter, enlige forsørgere og et medicintilskud.
- For nogle grupper betyder reformen en markant nedgang i ydelse, mens andre kan få mere end i dag.
- For grupperne på mindstesats og grundsats gælder, at de kan tjene op til 5000 kroner om måneden uden at blive modregnet i kontanthjælpen. For modtagere af den forhøjede sats er beløbet 2500 kroner om måneden.
- Aftalen om et nyt kontanthjælpssystem øger arbejdsudbuddet med 750 fuldtidspersoner, når den er fuldt indfaset.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
