Kommuner overtager kystbeskyttelse og andre klimaopgaver

De seneste år har Danmark flere gange været ramt af stormflod og oversvømmelser. Regeringen vil derfor med en række nye initiativer gøre det lettere for borgere og kommuner at kystsikre og klimatilpasse ejendomme og udsatte områder, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Blandt de forslag, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i dag fremlagde på et pressemøde i Dragør, var blandt andet, at beslutningskompetencen ved behandling af kystbeskyttelsesanlæg skal samles hos kommunerne frem for den nuværende delte myndighed med Kystdirektoratet.

Det er dog ikke helt nyt. Allerede i juni meddelte regeringen, at det fremover er den lokale kommune, der skal tage stilling til kystbeskyttelsessagerne, og tilladelser til store fælles projekter samles i den enkelte kommune som ’One Stop Shop’.

Færre krav og regler
Samtidigt vil regeringen lempe kravene til kystbeskyttelsesprojekter gennem bl.a. ændring af kystbeskyttelsesloven, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed, herunder hård kystsikring.

- Nu sætter vi med initiativerne på det kommende forslag til finansloven gang i at få udarbejdet en vurdering af, hvor vi i fremtiden kan forvente, at der vil ske kysterosion og oversvømmelser, så vi kan sætte ind, inden mennesker eller bygninger kommer til skade, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Den landsdækkende risikovurdering stilles til rådighed for kommunerne i form af kortmateriale og anden dokumentation, så kommunerne fremover let kan identificere, hvor der er særligt behov for at lave indsatser mod oversvømmelse og erosion. Materialet vil ifølge ministeriet blive ajourført hver fjerde år.

Et par nye opgaver
Samtidig med at kommunen overtager behandlingen af kystbeskyttelsen kommer også en ændring i planloven, som betyder, at kommunerne får pligt til at udpege risikoområder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion og sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger inden byggeri opføres i disse områder.

DMI skal derudover udarbejde et klima-atlas med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør og havniveau, som kommunerne kan bruge i deres videre planlægning. Klima-atlasset er et sammenhængende billede af, hvordan de globale klimaforandringer påvirker Danmark, og hvor og i hvilket omfang vi skal tage højde for dem.

‘Atlasset vil løbende blive opdateret, så anvendelsen af den nyeste viden på området sikres. Udover klima-atlasset vil der blive udarbejdet et klimascenarie, baseret på FN’s seneste 5. Hovedrapport,’ skriver regeringen i sin pressemeddelelse.

I alt er der afsat 62 mio. kr. til initiativerne gennem finansloven for 2018 samt aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi.

Her er regeringens planer for bedre kystbeskyttelse:

• Beslutningskompetencen ved behandling af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne frem for den nuværende delte myndighed med Kystdirektoratet (one stop shop).
• Kravene til kystbeskyttelsesprojekter lempes gennem bl.a. ændring af kystbeskyttelsesloven, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed, herunder hård kystsikring.
• Der etableres en fast track for klagesagsbehandling, og sættes et loft over behandlingstiden på klagesager om kystbeskyttelse på seks måneder i perioden 2018-2020.
• Der stilles krav i planloven om, at kommunerne skal udpege risikoområder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion og sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger inden byggeri opføres i disse områder.
• Der gennemføres en landsdækkende analyse, som skal hjælpe med at vurdere faren for oversvømmelser og erosion, baseret på tidligere hændelser samt vejledning om data og værktøjer, som kommunerne kan anvende i planlægning og arbejde med at imødegå oversvømmelse og erosion.
• Der udarbejdes et Klimascenarie og klima-atlas med datamateriale for temperatur, nedbør mm. mange år ud i fremtiden, som kommunerne kan bruge i deres planlægning
• Der gennemføres en kortlægning af diger, så beredskabsmyndighederne får adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke
• Der udarbejdes en ny vejledning om kystbeskyttelsesmetoder og en ny vejledende model for bidragsfordeling, som vil understøtte kommunerne i spørgsmål om udgiftsdeling mellem ejere i store kystbeskyttelsesprojekter
• Der etableres mulighed for, at kommuner og forsikringsselskaber kan samarbejde om, at borgere i 'røde huse' (boliger, der gentagne gange har været udsat for erstatningskrævende oversvømmelse) potentielt kan få finansieret en ny byggegrund et sted, hvor der ikke er risiko for oversvømmelse. Det foreslås at stormflodsordningen kan indgå ifbm. finansieringen.

rp