De ny kommuner vil forsøge at nå de 20 procent af befolkningen, som typisk ikke lader sig påvirke af traditionelle forebyggelses-kampagner
9. NOV 2006 9.57
Fagfolk inden for forebyggelse og sundhedsfremme er enige: Tiden er inde til at sætte målrettet ind over for de borgere, som stadig ikke retter sig efter sundhedskampagnernes opfordringer til sund livsstil, skriver Dagens Medicin. Regioner og kommuner bør snævre den sundhedsfremmende indsats ind til de ca. 20 procent af befolkningen, hvis livsstil fører til en markant lavere middellevetid, og som ikke reagerer på talrige advarsler gennem store sundhedskampagner. De 20 procent er typisk folk uden uddannelse, med lave lønninger, og som lever i socialt boligbyggeri.
Ifølge Finn Breinholt Larsen, som er projektansvarlig for Region Midtjyllands arbejde med sundhedsprofiler, er det en anelse uetisk, men til gengæld mere rationelt at gå efter den sidste femtedel af befolkningen.
Differentieret forebyggelse
Noget tyder på, at rådet om rationalitet bliver taget seriøst rundt om i landet. Det mener Barbara Hjalsted, som er afdelingslæge i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
- Tendensen går mod mere differentieret forebyggelse i forhold til f.eks. køn, alder og social status. Nøgleordet er, at forebyggelse skal være nemt at komme til, og selv om de store sundhedskampagner ikke helt skal afskaffes, så skal de i højere grad målrettes, så vi når den gruppe af danskere, som vi hidtil har haft vanskeligt ved at komme igennem til, siger hun.
Sundhedsprofiler på vej
I de fem regioner er der i større eller mindre grad gang i projekter, som skal kortlægge borgernes sundhed, så kommunerne bliver bedre rustet til den sundhedsfremmende opgave, som venter efter nytår. Politikere i hele landet er lige nu i gang med at formulere nye sundhedspolitikker, og i den proces kan sundhedsprofilerne give politikerne et klart billede af, præcist hvor og hos hvem af borgerne den store sygdomsbyrde ligger.
Den mest dækkende sundhedsprofil står Region Midtjylland for. Om små to uger offentliggør regionen en sundhedsprofil baseret på en interviewundersøgelse med 22.000 borgere og en tilstødende statistisk undersøgelse af sygdomsforekomst og sociale forhold delt ud på regionens kommuner.
/mel
Ifølge Finn Breinholt Larsen, som er projektansvarlig for Region Midtjyllands arbejde med sundhedsprofiler, er det en anelse uetisk, men til gengæld mere rationelt at gå efter den sidste femtedel af befolkningen.
Differentieret forebyggelse
Noget tyder på, at rådet om rationalitet bliver taget seriøst rundt om i landet. Det mener Barbara Hjalsted, som er afdelingslæge i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
- Tendensen går mod mere differentieret forebyggelse i forhold til f.eks. køn, alder og social status. Nøgleordet er, at forebyggelse skal være nemt at komme til, og selv om de store sundhedskampagner ikke helt skal afskaffes, så skal de i højere grad målrettes, så vi når den gruppe af danskere, som vi hidtil har haft vanskeligt ved at komme igennem til, siger hun.
Sundhedsprofiler på vej
I de fem regioner er der i større eller mindre grad gang i projekter, som skal kortlægge borgernes sundhed, så kommunerne bliver bedre rustet til den sundhedsfremmende opgave, som venter efter nytår. Politikere i hele landet er lige nu i gang med at formulere nye sundhedspolitikker, og i den proces kan sundhedsprofilerne give politikerne et klart billede af, præcist hvor og hos hvem af borgerne den store sygdomsbyrde ligger.
Den mest dækkende sundhedsprofil står Region Midtjylland for. Om små to uger offentliggør regionen en sundhedsprofil baseret på en interviewundersøgelse med 22.000 borgere og en tilstødende statistisk undersøgelse af sygdomsforekomst og sociale forhold delt ud på regionens kommuner.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
