Formanden for Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse Kaj Skov Frederiksen siger i en kommentar til den nye aftale:
- Der er en åbenlys risiko for, at kommunerne med den nye rolle vil 'lukke sig omkring sig selv', sådan at de udelukkende forholder sig til et arbejdsmarked, som kun omfatter den enkelte kommune. På den måde vil kommunale jobcentre stille de ledige dårligere end i dag, og dermed i sidste ende svække beskæftigelsen. Og jeg kan da også have mine bekymringer om, hvorvidt rådgivningen af de ledige fremover i alt for høj grad vil være afhængig af, om den enkelte kommune har de nødvendige ressourcer til at give en ordentlig rådgivning.
Kaj Skov Frederiksen peger desuden på, at når kommunerne overtager jobcentrene – og finansieringen af dagpengene – giver det kommunerne en ny økonomisk joker. I de kommuner, hvor ledigheden stiger mere end gennemsnittet, vil aftalen ødelægge kommunens finansieringsgrundlag, og den nye opgave kan dermed komme til at æde sig ind på kommunens øvrige områder, og det bekymrer Kaj Skov Frederiksen:
- Står en kommune pludselig med flere ledige, skal pengene til dagpenge jo findes i en anden kasse, og det kan få konsekvenser for et andet væsentligt område, for eksempel det sociale område, som vi jo ofte ser må klippe en tå og hakke en hæl ude i kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.