Der er en voksende bekymring for radikalisering og ekstremisme i landets infohuse, der er det lokale samarbejdsforum mellem politi og kommune, der arbejder forebyggende mod ekstremisme og radikalisering.
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale infohustovholdere, som Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) har gennemført.
Undersøgelsen viser blandt andet en stigning i antallet af bekymringer, som er modtaget og håndteret i infohus-regi i perioden siden 2021. Således er antallet af indberetninger, som infohusene har modtaget, steget fra 498 i perioden 2021-2022 til 619 i perioden 2023-2024. Antallet af håndterede bekymringer i infohus-regi er ligeledes stedet med 53.
Når bekymringen er håndteret, betyder det, at bekymringshenvendelsen har været analyseret og vurderet med politiet og eventuelt andre myndigheder. I denne proces bliver bekymringens alvorsgrad og eventuelle opmærksomheder vurderet. Der kan også være anbefalet indsatser rettet mod personen eller de personer, som bekymringshenvendelsen omhandler.
Indberetninger stammer i høj grad fra politiet samt politiets infohustovholder (31 pct.), skoler (22 pct.) og familie- eller socialafdelingen i kommunen (14 pct.).
Indberetninger drejer sig særligt om drenge og mænd (90 pct.) og unge. Næsten halvdelen af indberetningerne drejer sig om unge under 18 (47 pct.), mens to ud af tre drejer sig om unge under 22 år (65 pct.).
"Det er tit nemmere at få en vurdering af et barn i folkeskolen eller i ungdomsuddannelse, fordi lærere oplever det og måske allerede har samarbejde med forældre," lyder det fra en infohustovholder i undersøgelsen.
Islamisme og højreekstremisme
Det er særligt to typer af ekstremisme, som går igen blandt bekymringshenvendelserne.
40 pct. af henvendelserne drejer sig om ekstrem islamisme – et fald på ti procentpoint – mens 30 pct. af henvendelserne handler om højreekstremisme, hvor der er sket næsten en fordobling sammenlignet med perioden 2021-2022.
Derudover er der registreret 11 pct. antimyndighedsekstremisme, 1 pct. venstreekstremisme og 18 pct. under andet.
Det er antimyndighedsekstremismen, som ofte er rettet mod politikere på Christiansborg og lokalt:
"Vi har haft et par trusler mod politikere, hvor information om dem eller billeder af dem er lagt ud på sociale medier med tekst om fx ’Der kommer snart til at ske noget’. I en anden sag udøvede en borger hærværk mod en politiker, og samtidig ytrede vedkommende sig racistisk mod politikeren," fortæller en infohustovholder i undersøgelsen.
Størstedelen af de bekymringer, der blev arbejdet videre med i infohusregi i løbet af 2023-2024, har omhandlet bekymrende overbevisning og retorik samt bekymrende socialisering og relationer. Disse udgør henholdsvis 69 pct. og 55 pct. af bekymringerne.
I 37 pct. var personens onlineliv en faktor i bekymringen.
"Det er supersvært. I gamle dage kunne vi finde de unge på gaderne og ligesom se, hvilke grupper de hænger med. Online kan det være lukkede fora på forskellige platforme. De unge kan bekræfte hinanden og finde et tilhørsforhold. På den måde mister vi fornemmelsen for, hvor de unge er. På infohusmøderne har vi ikke nok viden om, hvem de unge er sammen med, og hvilke celler de hører til; det kan man, når det er på gaden. Nogle ting kan politiet dog slå op," fortæller en infohustovholder i undersøgelsen.
Psykiske lidelser fylder
I 34 pct. af tilfældene har der været dokumenteret viden om, at personen havde en psykiatrisk diagnose, mens det i yderligere 33 pct. har været en formodning, men ikke viden om, at personen havde en psykiatrisk diagnose.
Derudover var der dokumenteret viden om, at personen havde kognitive vanskeligheder, i 21 pct. af tilfældene, mens der var en formodning herom i yderligere 19 pct.
"Autisme fylder meget. Skizofrene, paranoide tanker. Vi har et tæt samarbejde med PSP (politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien). Nogle af de kommunale fagpersoner, som er en del af infohuset, er også en del af PSP. På den måde sørger vi for, at der er gennemgående fagpersoner," fortæller en infohustovholder i undersøgelsen og fortsætter:
"Det er især vigtigt med gråzonesagerne, at vi ikke risikerer, at de falder mellem to stole. Så vi er sikre på, at de bliver samlet op, enten i det ene eller andet forum. Hvis vi fx har en bekymring for en person, hvor vedkommende ytrer noget meget ekstremt, så kan vi umiddelbart tænke, at det måske har noget med sygdommen at gøre, hvor man i det andet forum vil sige, nej, det skyldes noget andet."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
