Lever kommunerne ikke op til ansvaret, er det i sidste ende den enkelte fagminister, der må tage ansvaret og løse problemet, siger indenrigsministeren i et interview med dknyt
- Det kan siges, at vi under forsommerens forhandlinger med kommunerne har udstedt et frihedsbrev til dem. Men det er frihed under ansvar. Hvis kommunerne ikke lever op til ansvaret, er det i den sidste ende den enkelte fagminister, der har ansvaret og må sørge for løsningen af det opståede problem.
Sådan siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview med dknyt, som har bedt ham om at gøre status efter kommunalreformens første halve leveår.
Ministeren er godt tilfreds med reformens gennemførelse.
- Tænk på, hvor enorm en omstilling, det har været. En masse mennesker er blevet flyttet rundt både opgavemæssigt og fysisk, der er foretaget nyindretning af alverdens edb-systemer, og en masse bygninger har ændret status, og bliver i dag brugt til andre opgaver end før, og nye mennesker skal finde rundt i dem.
Den enorme omvæltning er gennemført uden de store problemer. Jeg er godt klar over, at alt ikke er på plads endnu. Men omvæltningen er sket uden de store problemer. Det er en reform, der er gennemført over al forventning, siger Lars Løkke Rasmussen.
76 delegationer
Han peger samtidig på, at reformen har vakt kolossal opsigt i udlandet. 76 delegationer har besøgt Danmark i perioden 2005 til 2007 for at se, hvordan denne kæmpeoperation er tilrettelagt og gennemført.
Det har vakt stor interesse og er blevet iagttaget med undren over, at det har kunnet lade sig gøre så forholdsvis gnidningsløst. Ikke mindst fra de nordiske lande. Sverige har haft 13 delegationer hernede. Finland fem, Norge ni og Holland fire. Så langt fra som fra Rumænien og Rusland har de sendt hver fire delegationer for at se på det danske omstillingsapparat, og Korea har bidraget med fem delegationer.
- I virkeligheden er der tale om tre reformer og ikke bare én, siger indenrigsministeren. En geografisk, en opgavemæssig fordeling og samordning af forskellige kommuner og amtslige funktioner, samt en udligningsreform. Og det er alt sammen foregået, samtidig med, at vi har holdt det hele i et jerngreb med bl.a. skatteloft. Vi har været nødt til at sikre, at intet løb løbsk, og det er lykkedes.
Kommunalt ansvar
- Vi er til gengæld også godt klar over, at der er nogle kommuner, der ikke har kunnet komme til at fungere i de rammer, de har haft. Derfor har vi også vist vilje ved at give kommunerne rådighed over 850 mio. kr. til at få skabt den nødvendige balance. Og heldigvis har kommunerne vist så megen ansvarsfølelse, at de har påtaget sig at fordele dem selv. Det er altså ikke mig som minister, der skal sidde og sige: - Den kommune har for meget og den for lidt. Derfor må vi omfordele sådan og sådan.
Det finder kommunerne selv ud af gennem KL. Så her har det kommunale selvstyre en chance for at vise sin effektivitet og solidaritet, siger ministeren.
Et fælles ansvar
Det er efter hans skøn helt i trit med det fælles ansvar, kommunerne har.
- Et aktivt og ansvarligt styre ude i kommunerne er forudsætningen for, at vi kan leve op til vores del af aftalen om ikke at blande os. Hvis ikke kommunerne præsterer det, må en minister tage affære. Ansvaret ender altid her, hvis der ikke er nogen andre, der tager det. Aftalen committer simpelthen kommunerne til selv at løse enkeltsager. Så skal vi til gengæld nok lade være med at bruge dem til at profilere os selv og skabe unødige arbejdsbyrder i kommunerne.
- Skal kommunerne have yderligere frihed, skal vi i fællesskab sætte nogle målsætninger, som kommunerne så blot skal leve op til. Så er friheden klar.
Den hemmelige kvalitetsreform
Om den kommende kvalitetsreform og befolkningens manglende kendskab til den, siger Lars Løkke:
- Folk tænker ikke i reformbaner. Hvis vi laver en trafikreform, og der pludselig skyder en bro op i landskabet, så tænker folk ikke i trafikreform. De tænker: Nå, der er den nye bro, de har snakket så meget om. Det var da rart, at vi nu kan køre den vej.
- Meningen med kvalitetsreformen er netop at se på metoder og systemer, bureaukrati osv. For at finde ud af, hvordan vi skaber bedre kvalitet og mere effektivitet i alle mulige ender af det offentlige system. Vores første skitseoplæg til det endelige forslag kommer ud med 170 forskellige emner. Folk skal ikke nødvendigvis tage stilling til dem alle sammen. Men det er klart, at hvis borgerne på en måde føler sig meget afhængige af effektiviteten i vores sygehusvæsen, skal de naturligvis interessere sig for den del af reformen, der handler om det og vice versa.
Trepartsforhandlingerne
- Er det ikke en hæmsko for kvalitetsreformens gennemførelse, at FTF ikke var med igennem trepartsforhandlingerne i første omgang?
- Jeg havde da hellere set, at de havde været med. Men det er klart, at vi i vores forberedelse af kvalitetsreformen også tager hensyn til, at f. eks. sygeplejerskerne ikke var med igennem trepartsforhandlingerne. De skal ikke straffes, fordi de er medlemmer af en hovedorganisation, som ikke ville være med i forhandlingerne. Sådan vil vi naturligvis tænke på hver af de grupper, der ikke kom med gennem forhandlingerne.
- De er ligeså vigtige brikker i gennemførelsen af kvalitetsreformen som alle andre. Vi ved, at vi ikke sådan umiddelbart får rådighed over flere hænder, altså må vi gennem effektiviseringer og arbejdstilrettelæggelse og metoder, der giver den enkelte større tilfredshed i hverdagen sikre, at der kommer ekstra kvalitet i alle dele af den offentlige sektor, siger Lars Løkke.
Et spørgsmål om tilrettelæggelse
Han peger blandt andet på, at det nye evalueringscenter i Århus har fundet ud af, at kapaciteten til strålebehandling er langt større, end det antal patienter, der får behandlingerne. Det er kun et spørgsmål om bedre tilrettelæggelse.
Desuden peger ministeren på, at man på et hospital har effektiviseret hofteoperationerne ved at nedtrappe liggetiden efter operationen fra 13 til to dage og derved kan køre mange flere operationer igennem.
Desuden mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at vi skal blive meget bedre til at fremme samarbejdet mellem den bløde del af den offentlige sektor og f. eks. ingeniøruddannelserne. Et bedre samarbejde her kan styrke Danmarks i forvejen stærke position på området for handicap-hjælpemidler, lette mange menneskers hverdag og skabe mere kvalitet i både arbejde og hverdag for personale og patienter.
Sådan siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview med dknyt, som har bedt ham om at gøre status efter kommunalreformens første halve leveår.
Ministeren er godt tilfreds med reformens gennemførelse.
- Tænk på, hvor enorm en omstilling, det har været. En masse mennesker er blevet flyttet rundt både opgavemæssigt og fysisk, der er foretaget nyindretning af alverdens edb-systemer, og en masse bygninger har ændret status, og bliver i dag brugt til andre opgaver end før, og nye mennesker skal finde rundt i dem.
Den enorme omvæltning er gennemført uden de store problemer. Jeg er godt klar over, at alt ikke er på plads endnu. Men omvæltningen er sket uden de store problemer. Det er en reform, der er gennemført over al forventning, siger Lars Løkke Rasmussen.
76 delegationer
Han peger samtidig på, at reformen har vakt kolossal opsigt i udlandet. 76 delegationer har besøgt Danmark i perioden 2005 til 2007 for at se, hvordan denne kæmpeoperation er tilrettelagt og gennemført.
Det har vakt stor interesse og er blevet iagttaget med undren over, at det har kunnet lade sig gøre så forholdsvis gnidningsløst. Ikke mindst fra de nordiske lande. Sverige har haft 13 delegationer hernede. Finland fem, Norge ni og Holland fire. Så langt fra som fra Rumænien og Rusland har de sendt hver fire delegationer for at se på det danske omstillingsapparat, og Korea har bidraget med fem delegationer.
- I virkeligheden er der tale om tre reformer og ikke bare én, siger indenrigsministeren. En geografisk, en opgavemæssig fordeling og samordning af forskellige kommuner og amtslige funktioner, samt en udligningsreform. Og det er alt sammen foregået, samtidig med, at vi har holdt det hele i et jerngreb med bl.a. skatteloft. Vi har været nødt til at sikre, at intet løb løbsk, og det er lykkedes.
Kommunalt ansvar
- Vi er til gengæld også godt klar over, at der er nogle kommuner, der ikke har kunnet komme til at fungere i de rammer, de har haft. Derfor har vi også vist vilje ved at give kommunerne rådighed over 850 mio. kr. til at få skabt den nødvendige balance. Og heldigvis har kommunerne vist så megen ansvarsfølelse, at de har påtaget sig at fordele dem selv. Det er altså ikke mig som minister, der skal sidde og sige: - Den kommune har for meget og den for lidt. Derfor må vi omfordele sådan og sådan.
Det finder kommunerne selv ud af gennem KL. Så her har det kommunale selvstyre en chance for at vise sin effektivitet og solidaritet, siger ministeren.
Et fælles ansvar
Det er efter hans skøn helt i trit med det fælles ansvar, kommunerne har.
- Et aktivt og ansvarligt styre ude i kommunerne er forudsætningen for, at vi kan leve op til vores del af aftalen om ikke at blande os. Hvis ikke kommunerne præsterer det, må en minister tage affære. Ansvaret ender altid her, hvis der ikke er nogen andre, der tager det. Aftalen committer simpelthen kommunerne til selv at løse enkeltsager. Så skal vi til gengæld nok lade være med at bruge dem til at profilere os selv og skabe unødige arbejdsbyrder i kommunerne.
- Skal kommunerne have yderligere frihed, skal vi i fællesskab sætte nogle målsætninger, som kommunerne så blot skal leve op til. Så er friheden klar.
Den hemmelige kvalitetsreform
Om den kommende kvalitetsreform og befolkningens manglende kendskab til den, siger Lars Løkke:
- Folk tænker ikke i reformbaner. Hvis vi laver en trafikreform, og der pludselig skyder en bro op i landskabet, så tænker folk ikke i trafikreform. De tænker: Nå, der er den nye bro, de har snakket så meget om. Det var da rart, at vi nu kan køre den vej.
- Meningen med kvalitetsreformen er netop at se på metoder og systemer, bureaukrati osv. For at finde ud af, hvordan vi skaber bedre kvalitet og mere effektivitet i alle mulige ender af det offentlige system. Vores første skitseoplæg til det endelige forslag kommer ud med 170 forskellige emner. Folk skal ikke nødvendigvis tage stilling til dem alle sammen. Men det er klart, at hvis borgerne på en måde føler sig meget afhængige af effektiviteten i vores sygehusvæsen, skal de naturligvis interessere sig for den del af reformen, der handler om det og vice versa.
Trepartsforhandlingerne
- Er det ikke en hæmsko for kvalitetsreformens gennemførelse, at FTF ikke var med igennem trepartsforhandlingerne i første omgang?
- Jeg havde da hellere set, at de havde været med. Men det er klart, at vi i vores forberedelse af kvalitetsreformen også tager hensyn til, at f. eks. sygeplejerskerne ikke var med igennem trepartsforhandlingerne. De skal ikke straffes, fordi de er medlemmer af en hovedorganisation, som ikke ville være med i forhandlingerne. Sådan vil vi naturligvis tænke på hver af de grupper, der ikke kom med gennem forhandlingerne.
- De er ligeså vigtige brikker i gennemførelsen af kvalitetsreformen som alle andre. Vi ved, at vi ikke sådan umiddelbart får rådighed over flere hænder, altså må vi gennem effektiviseringer og arbejdstilrettelæggelse og metoder, der giver den enkelte større tilfredshed i hverdagen sikre, at der kommer ekstra kvalitet i alle dele af den offentlige sektor, siger Lars Løkke.
Et spørgsmål om tilrettelæggelse
Han peger blandt andet på, at det nye evalueringscenter i Århus har fundet ud af, at kapaciteten til strålebehandling er langt større, end det antal patienter, der får behandlingerne. Det er kun et spørgsmål om bedre tilrettelæggelse.
Desuden peger ministeren på, at man på et hospital har effektiviseret hofteoperationerne ved at nedtrappe liggetiden efter operationen fra 13 til to dage og derved kan køre mange flere operationer igennem.
Desuden mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at vi skal blive meget bedre til at fremme samarbejdet mellem den bløde del af den offentlige sektor og f. eks. ingeniøruddannelserne. Et bedre samarbejde her kan styrke Danmarks i forvejen stærke position på området for handicap-hjælpemidler, lette mange menneskers hverdag og skabe mere kvalitet i både arbejde og hverdag for personale og patienter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
