De fleste kommuner lægger vægt på at lokke tilflyttere til. De giver vækst både i form af skattekroner og omsætning, men kommunerne går i vidt omfang efter de samme målgrupper.
- Når man ser på kommunernes bosætningsstrategier, er der en tydelig ordlyd og tilgang, der går igen. De fleste kommuner skriver, at de vil styrke deres position som en attraktiv bosætningskommune, men mange kommuner stopper der. De definerer ikke præcis, hvilke borgere de vil henvende sig til, og hvad de vil fremhæve som unikke træk ved deres kommune, siger konsulent Jeanette Mayland Olsen fra datavirksomheden Geomatic.
Geomatic er leverandør af befolkningsdata og har netop offentliggjort en rapport om kommunernes strategier for, hvordan de vil tiltrække flere indbyggere. 75 af de 98 kommuner har sådanne strategier, og 45 af dem udpeger tillige hvem de især går efter.
Men ifølge Geomatics rapport er målgruppebeskrivelserne for størstepartens vedkommende meget overordnede - så overordnede at hvis man sammenlægger alle definerede målgrupper i en kommune, så er det ikke usædvanligt at stå tilbage med indtrykket 'alle'. En hyppig kombination af målgrupper er eksempelvis 'børnefamilier, unge og ældre'.
Det svækker indsatsen, når man ikke er mere specifik på, hvem man vil fokusere på at tiltrække, konstaterer Geomatics.
Cold Hawaii lokker hipsters til Thy
Det er man bevidst om i Thisted Kommune, hvor man har arbejdet målrettet med at kortlægge kommunens tiltrækningsfaktorer. Særligt naturen skal trække folk til, fortæller plan- og miljøchef Marianne Davidsen:
- Vi har et internt begreb, vi kalder 'hipster-bølgen', der blandt andet dækker over unge, som aktivt vælger Thy til, hvilket vi for eksempel bemærker, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Begrebet knytter sig primært til surfermiljøet og Cold Hawaii, og selvom det ikke udgør den største tilflytning til kommunen, er det rigtig god branding, som vi fortsat gerne vil styrke, forklarer hun.
Foruden naturen, herunder Nationalpark Thy, har Thisted Kommune via et projekt 'Thy på forkant' identificeret sin erhvervsstruktur som noget unikt, der tiltrækker forskellige borgere. Hos Geomatic mener konsulent Jeanette Mayland Olsen da også, at netop data kan give kommunerne overblik over, hvad der gør dem unikke, så de kan målrette indsatsen.
mk
Læs eller dowload rapporten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.