AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Kortlægning: Grønne ambitioner vokser, men handlingen halter i kommunernes indkøb

Flere kommuner sætter fokus på bæredygtighed i indkøb, men kun 27 har fastsat konkrete CO2-reduktionsmål, viser en kortlægning lavet af Dansk Erhverv.   
8. JAN 2026 13.25

27 ud af landets 98 kommuner har nu sat konkrete mål for at reducere CO2-udledningen fra deres indkøb. Det er en stigning fra 22 kommuner i 2023 og 12 i 2022, men størstedelen af kommunerne mangler fortsat bindende mål, viser en ny kortlægning. Det oplyser Dansk Erhverv, som står bag kortlægningen, i en pressemeddelelse.

Kommunerne køber hvert år varer og ydelser for mere end 100 mia. kr., og ifølge Energistyrelsen stod de kommunale indkøb i 2023 for næsten halvdelen af det offentlige klimaaftryk, svarende til 5,6 mio. ton CO2. Dermed er der et betydeligt potentiale for at reducere udledningerne gennem ændrede indkøbspraksisser.

Dansk Erhvervs kortlægning viser, at flere kommuner i stigende grad arbejder strategisk med klimaaftrykket fra deres indkøb, men at udviklingen går langsomt, og at der fortsat er stor afstand mellem ambitioner og konkrete reduktionsmål.

- Vi ser en positiv udvikling, hvor flere kommuner begynder at arbejde strategisk med at skære ned på klimaaftrykket fra deres indkøb. Det er et vigtigt skridt fremad, siger Malene Jæpelt, der er fagchef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv.

Stadig for få 

Samtidig peger kortlægningen på, at mange kommuner vælger delmål for bæredygtighed frem for egentlige CO2-reduktionsmål, eksempelvis krav om økologiske, miljømærkede eller genbrugte produkter eller grønne krav i indkøbsaftaler.

- 27 kommuner ud af 98 er stadig alt for få. Mange har gode intentioner, men det kan være svært at gå fra ord i strategien til konkrete reduktionsmål, der forpligter, siger Malene Jæpelt.

Analysen viser også markante regionale forskelle. I Region Nordjylland har kun to kommuner fastsat konkrete CO2-reduktionsmål for indkøb, mens omkring hver tredje kommune i Region Midtjylland og Syddanmark har gjort det. Samtidig arbejder næsten halvdelen af kommunerne med cirkulære principper i deres indkøb, blandt andet ved at stille krav om genanvendelse og cirkulær emballage.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kortlaegning-groenne-ambitioner-vokser-men-handlingen-halter-i-kommunernes-indkoeb

GDPR