Det er ikke r mærkeligt, at de kriminelle evnesvage skaber problemer. De er blevet syltet i ti år, mener socialpædagogerne
I ti år har der været rod i lovgivningen omkring dømte udviklingshæmmede, så socialpædagogerne på botilbud formelt hverken må kontrollere eller tilbageholde udviklingshæmmede, der for eksempel er dømt for tyverier, mordtrusler eller mild vold. Og det selv om, der flere gang er skrevet rapporter, der afdækker problemet - eksempelvis "Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren" fra 2003.
- Nu går den simpelt hen ikke længere. Justitsministeriet og Socialministeriet må sætte sig sammen og finde en løsning. Nu kører systemet på en måde, som hverken samfundet, de dømte udviklingshæmmede, deres lovlydige naboer eller socialpædagogerne på botilbudene kan være tjent med, siger Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.
Behandling
I Danmark kan udviklingshæmmede ikke idømmes fængsel eller andre straffe. I stedet kan de dømmes til behandling.
Hvis der er tale om meget alvorlig kriminalitet, for eksempel drab, kan de idømmes forvaring på sikrede institutioner, men når der er tale om mindre alvorlig kriminalitet, kan de blive dømt til behandling på institution. Problemet er bare, at der juridisk set slet ikke eksisterer institutioner i Danmark. De blev afskaffet med serviceloven i 1998 og erstattet af botilbud, der skal være præget af selvbestemmelse og frivillighed.
- I praksis betyder det, at socialpædagogerne bryder loven, hvis de for eksempel forhindrer en person, der er dømt for at gå amok i en alkoholrus, i at drikke øl. Eller låser døren for en mand, der vil ud og blotte sig selv. Der må findes en løsning, så socialpædagogerne får de redskaber, der skal til - både juridisk og ressourcemæssigt. For eksempel kunne det være en ide, at oprette særlige botilbud for dømte udviklingshæmmede, siger Benny Andersen.
Den 7. november arrangerer Socialpædagogerne i samarbejde med Det Centrale Handicapråd, NDU (Det Landsdækkende Netværk vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede) og Landsforeningen LEV en konference om domfældte udviklingshæmmede.
- Nu går den simpelt hen ikke længere. Justitsministeriet og Socialministeriet må sætte sig sammen og finde en løsning. Nu kører systemet på en måde, som hverken samfundet, de dømte udviklingshæmmede, deres lovlydige naboer eller socialpædagogerne på botilbudene kan være tjent med, siger Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.
Behandling
I Danmark kan udviklingshæmmede ikke idømmes fængsel eller andre straffe. I stedet kan de dømmes til behandling.
Hvis der er tale om meget alvorlig kriminalitet, for eksempel drab, kan de idømmes forvaring på sikrede institutioner, men når der er tale om mindre alvorlig kriminalitet, kan de blive dømt til behandling på institution. Problemet er bare, at der juridisk set slet ikke eksisterer institutioner i Danmark. De blev afskaffet med serviceloven i 1998 og erstattet af botilbud, der skal være præget af selvbestemmelse og frivillighed.
- I praksis betyder det, at socialpædagogerne bryder loven, hvis de for eksempel forhindrer en person, der er dømt for at gå amok i en alkoholrus, i at drikke øl. Eller låser døren for en mand, der vil ud og blotte sig selv. Der må findes en løsning, så socialpædagogerne får de redskaber, der skal til - både juridisk og ressourcemæssigt. For eksempel kunne det være en ide, at oprette særlige botilbud for dømte udviklingshæmmede, siger Benny Andersen.
Den 7. november arrangerer Socialpædagogerne i samarbejde med Det Centrale Handicapråd, NDU (Det Landsdækkende Netværk vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede) og Landsforeningen LEV en konference om domfældte udviklingshæmmede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
