AARHUS: En teamleder i en afdeling under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er efter en intern undersøgelse blevet opsagt, skriver lokalavisen Din Avis Aarhus.
Som tidligere omtalt har lederen fået en tjenestlig advarsel i forhold til sit ansvar for arbejdsmiljøet, hvor tre ansatte blev fyret pga langtidssygemeldinger koblet til hans opførsel. 3F kører sager om uberettiget fyringer mod kommunen for to af de tre.
I forbindelse med de ansattes sygemeldinger fremgik det af psykologerklæringer for to af dem, at de opfattede teamlederen som opfarende og truende, og en ansat var konstant i højeste alarmberedskab. Teamlederen anerkendte, at der har været en episode med vold til en julefrokost, og at en rocker-ven har haft sin gang på arbejdspladsen, men genkendte ikke anklager om brutal ledelsesstil.
Konklusionen efter en ny tjenstlig samtale sidste uge er så en opsigelse af lederen i den nuværende stilling, men også at kommunen vil forsøge at omplacere den pågældende til et job uden ledelsesansvar, siger direktør for Teknik og Miljø Henrik Seiding:
- Vi har ikke tillid til, at han er den rigtige til at bringe teamet derhen, hvor vi gerne vil være ift. arbejdsmiljø, psykisk tryghed med videre. Vi tror ikke på, at det er den rigtige profil til den ledelsesopgave, siger han til avisen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.