Nyt ph.d-projekt skal klarlægge hvilken sammenhæng der er mellem byers vækst og de kulturelle tilbud
6. FEB 2007 14.32
Oplevelseøkonomi er en af de nye vækstfaktorer for byer. Men det kræver samarbejde på tværs at få glæde af mulighederne.
Et nyt Ph.d.-projekt skal klarlægge, hvordan det kan gribes an i praksis, med en række nordiske byer som eksempler.
- Mange byer ser oplevelsesøkonomi som en mulighed for at få noget nyt at leve af, fordi et spændende bymiljø tiltrækker både virksomheder og mennesker.
Virksomhederne kalkulerer med, at gode byer kan være med til at skaffe dem de rigtige medarbejdere.
- Svagheden kan være, at kulturlivet får et uforholdsmæssigt stort ansvar for udviklingen, fordi det bliver et instrument i sig selv, forklarer Søren Smidt-Jensen, fra Skov og Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Stiller krav til ledelse og organisation
Han vil nu undersøge hvilke krav det stiller til byernes ledelse, når kultur i højere grad end tidligere skal være drivkraft.
Hvordan skal man f.eks. organisere indsatsen på tværs, når aktører fra kulturverdenen, erhvervslivet og planlægningsverdenen skal finde sammen om at udvikle byen.
- Målet er i sidste ende at kunne pege på de mekanismer og styringsværktøjer, der skal til for at udvikle levende og konkurrencedygtige byer med kultur og oplevelser som udgangspunkt, understreger Søren Smidt-Jensen.
Odense er en af de byer, der allerede er i gang. Her har man lagt kulturforvaltningen og teknisk forvaltning sammen for at stimulere udviklingen på tværs.
Horsens kulturbranding via store musikarrangementer er velkendt, og Roskilde lægger an til en ny musikbydel på en tidligere fabriksgrund. Det skal være med til at styrke identiteten i den nye kommune.
Et nyt Ph.d.-projekt skal klarlægge, hvordan det kan gribes an i praksis, med en række nordiske byer som eksempler.
- Mange byer ser oplevelsesøkonomi som en mulighed for at få noget nyt at leve af, fordi et spændende bymiljø tiltrækker både virksomheder og mennesker.
Virksomhederne kalkulerer med, at gode byer kan være med til at skaffe dem de rigtige medarbejdere.
- Svagheden kan være, at kulturlivet får et uforholdsmæssigt stort ansvar for udviklingen, fordi det bliver et instrument i sig selv, forklarer Søren Smidt-Jensen, fra Skov og Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Stiller krav til ledelse og organisation
Han vil nu undersøge hvilke krav det stiller til byernes ledelse, når kultur i højere grad end tidligere skal være drivkraft.
Hvordan skal man f.eks. organisere indsatsen på tværs, når aktører fra kulturverdenen, erhvervslivet og planlægningsverdenen skal finde sammen om at udvikle byen.
- Målet er i sidste ende at kunne pege på de mekanismer og styringsværktøjer, der skal til for at udvikle levende og konkurrencedygtige byer med kultur og oplevelser som udgangspunkt, understreger Søren Smidt-Jensen.
Odense er en af de byer, der allerede er i gang. Her har man lagt kulturforvaltningen og teknisk forvaltning sammen for at stimulere udviklingen på tværs.
Horsens kulturbranding via store musikarrangementer er velkendt, og Roskilde lægger an til en ny musikbydel på en tidligere fabriksgrund. Det skal være med til at styrke identiteten i den nye kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
