dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kun Tyrkiet gav borgmester høj ekstra regning

Det var kun, når Anker Boye (S) besøgte Tyrkiet, at det udløste enorme telefonregninger, mens besøg i andre lande ikke gav problemer
KORT NYT
19. MAJ 2014 14.30

ODENSE: Siden fakturaen fra TDC ankom i efteråret 2011 med en regning på 245.227 kroner for roaming fra en ferie i Tyrkiet, har Odense Kommune nægtet at betale den. For det kan simpelthen ikke passe, at borgmester Anker Boye kunne nå at brænde så mange kroner af på at hente data via mobilnettet og tale i telefon, når han ikke brugte telefonen anderledes, end han plejede. Det skriver Version2.

- Det er lidt mærkeligt, at det er hver gang, borgmesteren har været i Tyrkiet. Det kan undre, for han har været mange andre steder i verden uden for Europa, uden at vi noget andet sted har set noget, der bare ligner. Det er lidt forunderligt. Han har alle steder gjort de ting, han gør til dagligt, så det er ikke det, der er spørgsmålet, siger Jørgen Clausen, stadsdirektør.

Jørgen Clausen forklarer, at det grundlæggende handler om, om TDC har leveret på den SKI-aftale, kommunen indgik fra 2011. Med SKI-aftalen kom der andre priser, også på udlandstelefoni, og kommunen siger, at TDC ikke har faktureret til den rigtige pris. De har ikke været opmærksomme på priserne fra SKI-aftalen.

'Det er i øvrigt ingen hemmelighed, at vi har et mellemværende med Odense Kommune, hvor vi er uenige om afregningen på nogle aftaler, der går et par år tilbage. Det drejer sig om SKI-aftalen fra 2011, hvor der er uenighed om overgangen fra gammel til ny SKI-aftale, og det har rejst nogle spørgsmål. Vi tager dog denne dialog direkte med kunden,' lyder den skriftlige melding fra TDC.

 

Læs hele artiklen i Version2

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kun-tyrkiet-gav-borgmester-hoej-ekstra-regning

GDPR