Kystbeskyttelsessager skal ikke trække så længe ud

Regeringen vil ændre kystbeskyttelsesloven, så det ikke længere skal tage så mange år at gennemføre en kommunal kystbeskyttelsessag, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet. I dag kan der klages flere gange i sagsforløbet, og nogle sager kan derfor være op mod 10 år undervejs, fordi sagerne afbrydes undervejs.

Den oplysning kommer fra ministeriet i forbindelse med, at den bebudede Kystanalyse er blevet publiceret. For første gang er risikoen for oversvømmelse og erosion langs Danmarks 7.300 km. kystlinje kortlagt. Kystanalysen viser, at der bortset fra enkelte steder overordnet er beskyttelse, hvor der er behov, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Næsten en million danskere bor mindre end én kilometer fra kysten, og vi har en af verdens længste kyststrækninger målt på areal. Med den netop offentliggjorte Kystanalyse ligger der for første gang et samlet nationalt overblik over, hvor risikoen for oversvømmelse og erosion er størst langs de danske kyster. Analysen viser, hvor behovet for kystbeskyttelse er størst nu - og i fremtidige klimascenarier.

Grundejernes ansvar
Risikoen for erosion er størst på Jyllands vestvendte kyster, Sjællands nordvendte kyster og på Bornholm. Risikoen for oversvømmelse er størst omkring København, Køge Bugt-området, på Lolland-Falster, i Vestjylland og Vadehavs-området samt i visse fjordområder.

Det er efter kystbeskyttelsesloven grundejers ansvar selv at beskytte sin ejendom mod erosion og oversvømmelse. Staten og kommunerne beskytter dog en række særligt udsatte strækninger langs den jyske vestkyst samt øst om Skagens Gren, fordi der her både er risiko for erosion og oversvømmelse med udsigt til milliardtab. Staten bidrager med ca. 90 mio. kroner årligt til beskyttelsen, mens de lokale kystkommuner bidrager samlet med i alt 13 mio. kr. årligt i den nuværende femårige aftale, som løber fra 2014-2018.

Til hjælp for kommunerne vil Kystdirektoratet desuden udarbejde nogle standardmodeller for, hvordan udgifterne kan fordeles mellem de grundejere, der får beskyttet deres kyst.

Kystanalysen blev bl. a. efter stormen Bodil igangsat i efteråret 2014 af den daværende SR-regering. I efteråret 2015 besluttede V-regeringen at fortsætte analysen med henblik på færdiggørelse i 2016.
Kystanalysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kystanalysen samt bilag ligger tilgængeligt på Kystdirektoratets hjemmeside.