Det samfundsøkonomiske argument for brug af CO2-belastende brændselstyper er svagt overfor de små lokale varmeværker, lyder svaret fra Hedensteds borgmester til Energistyrelsen
HEDENSTED: Argumentet for kun at tillade brug af for eksempel bioolie ved samproduktion af varme og el er fornuftigt nok, når man tager de store samfundsøkonomiske briller på. Som Energistyrelsen pointerer på dknyt, bliver bioolie langt bedre udnyttet, når det sker i en samproduktion med el, end hvis det bruges til varmeproduktion alene.
Men ser man på de små fjernvarmeselskaber som isolerede produktioner, er det for den midtjyske kommune stadig svært at se det hensigtsmæssige i, at loven pålægger brug af et brændstof, der udleder mere CO2 (fx naturgas), end et, der er CO2-neutralt, for eksempel bioolie.
Bagatelgrænse
- Det brede samfundsøkonomiske argument står alt andet lige svagt overfor de ca. 1.800 lokale varmekøbere i Hedensted, der både får et dyrere og mere forurenende produkt, end de kunne ha' fået via bioolie, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen (S) og fortsætter:
- Lad dog de helt små varmeværker producere varme på en måde, som de finder mest hensigtsmæssigt, både miljømæssigt og økonomisk. Det vil give mulighed for at eksperimentere med forskellige brændselstyper, og dermed bidrage til den samlede viden og erfaring med alternative energiformer. Og det er vi vel alle interesserede i – både på samfundsøkonomisk og samfundsmiljømæssigt plan, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen retorisk.
Svaret er tilsyneladende ja, for i skattekommissions nylige udspil anbefales det netop at lave en bagatelgrænse for frit valg af brændselstype. Altså at lade de helt små varmeværker eksperimentere og bruge den brændselstype, de finder mest hensigtsmæssig. Til glæde for de lokale slutbrugere og i sidste ende – sandsynligvis - for hele samfundet.
Men ser man på de små fjernvarmeselskaber som isolerede produktioner, er det for den midtjyske kommune stadig svært at se det hensigtsmæssige i, at loven pålægger brug af et brændstof, der udleder mere CO2 (fx naturgas), end et, der er CO2-neutralt, for eksempel bioolie.
Bagatelgrænse
- Det brede samfundsøkonomiske argument står alt andet lige svagt overfor de ca. 1.800 lokale varmekøbere i Hedensted, der både får et dyrere og mere forurenende produkt, end de kunne ha' fået via bioolie, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen (S) og fortsætter:
- Lad dog de helt små varmeværker producere varme på en måde, som de finder mest hensigtsmæssigt, både miljømæssigt og økonomisk. Det vil give mulighed for at eksperimentere med forskellige brændselstyper, og dermed bidrage til den samlede viden og erfaring med alternative energiformer. Og det er vi vel alle interesserede i – både på samfundsøkonomisk og samfundsmiljømæssigt plan, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen retorisk.
Svaret er tilsyneladende ja, for i skattekommissions nylige udspil anbefales det netop at lave en bagatelgrænse for frit valg af brændselstype. Altså at lade de helt små varmeværker eksperimentere og bruge den brændselstype, de finder mest hensigtsmæssig. Til glæde for de lokale slutbrugere og i sidste ende – sandsynligvis - for hele samfundet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
