Tre gange på seks dage misbrugte en aarhusiansk læge ifølge anklagemyndigheden sin stilling og blufærdighedskrænkede tre kvinder på blot seks dage i januar. Det - og yderligere en sag fra marts - er anklagerne mod den 30-årige læge. Tirsdag begynder retssagen mod manden.
Fælles for de forurettede var, at de var på sygehuset for at modtage behandling. I stedet endte de som ofre for lægens krænkelser, lyder tiltalten. Det viser anklageskriftet mod manden, som TV2 Østjylland har modtaget.
14. januar 2022 skulle lægen kontrollere en brækket fod hos en kvinde. Lægen førte ifølge anklageskriftet i den forbindelse sin hånd op under tøjet på kvinden og befølte hendes bryst. Det skete på Viborg Sygehus.
Blot to dage senere, den 16. januar, var den gal igen i Viborg, da lægen skulle undersøge en kvindelig patient, som havde skader på knæ og ankel. Ud over misbrug af sin stilling og blufærdighedskrænkelse, er den 30-årige også anklaget for andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke i denne sag.
Den 20. januar krænkede han ifølge anklageskriftet igen en kvindelig patient, som blev befølt på brysterne, da hun skulle have undersøgt en skade på albuen.
Den sidste sag fandt sted på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby i marts, hvor lægen ligesom i tilfældet fra 16. januar er tiltalt for andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke. En kvinde var indlagt med influenza. Udover at befamle kvinden på brysterne, genneførte han en vaginal undersøgelse med fingrene og pressede sit underliv mod kvindens hånd. Han skulle i den forbindelse angiveligt have sagt "kan du mærke, jeg er begejstret" eller noget lignende. Her skete det angiveligt, mens manden ikke var på arbejde. Desuden var han slet ikke tilknyttet den pågældende afdeling.
Det var denne sag, som førte til at manden blev anholdt af Østjyllands Politi. Den 24. marts blev han fremstillet i grundlovsforhør, og han har siddet fængslet siden. Siden anholdelsen er de andre sager stødt til - senest sagen fra den 20. januar, som han blev tiltalt for i slutningen af november.
Sagen mod den 30-årige læge er berammet til fire dage med den sidste dag den 21. december.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.