DEBAT: Landkommuner har et større udgiftspres end bykommuner, viser beregninger fra Mariagerfjord
Af borgmester Hans Christian Maarup (S), Mariagerfjord Kommune
Velfærdsministeriet udgav d. 20. februar en rapport, der i det store og hele stadfæster den nuværende model for kommunal udligning.
Det er den model, der skal sørge for, at kommuner med færre skattekroner og tungere udgifter ikke er økonomisk dårligere stillet end andre.
I Mariagerfjord Kommune kan vi imidlertid påvise en sammenhæng, der ikke indgår i den nuværende kommunale udligning. Det drejer sig om en tydelig sammenhæng mellem kommunernes geografiske struktur, og deres samlede udgiftspres:
* Kommuner, hvor hovedparten af befolkningen lever på landet eller i små bysamfund, har relativt flere udgifter.
* Kommuner, hvor hovedparten af befolkningen lever i større byer, har relativt færre udgifter.
Udarbejdet statistiske analyser
I Mariagerfjord Kommune har vi gennemført statistiske analyser, der klart viser, at det forholder sig sådan. Analyserne fortæller imidlertid ikke hvorfor, det er sådan.
Èn forklaring kan være, at landkommunerne bruger flere ressourcer på transport af skoleelever, sundhedspersonale, ældre m.fl. Et eksempel: I en landkommune er udgifterne og arbejdstiden, der er forbundet med hjemmehjælpernes besøg hos de plejekrævende medborgere, højere end i en bykommune.
En anden forklaring kan være, at landkommuner indretter sig med flere og mindre skoler, daginstitutioner, plejehjem, borgercentre, materielgårde og så videre. Det giver i sig selv en dyrere drift, og det gør også den samlede ledelse og tilsyn dyrere.
Der kan tænkes endnu flere forklaringer. Men det korte af det lange er, at vi ikke ved det med sikkerhed, og at vi derfor har opfordret Velfærdsministeriet til at undersøge det nærmere.
Til gengæld har vi en nogenlunde sikker fornemmelse for, hvorfor dette forhold ikke allerede indgår i det nuværende udligningssystem.
Både Indenrigsministeriet og siden Velfærdsministeriet har i flere omgange med stor grundighed analyseret alle de væsentligste kommunale udgiftsområder så som folkeskolen, den sociale sektor eller familiestøtten.
Kommunernes geografi overses
For hvert område finder man de første 2-3 faktorer, der er bedst til at forklare udgifterne. Men man opdager ikke, at nede på plads nummer 4, 6 eller 9 ligger en faktor, der går igen for alle områderne: Kommunernes geografi.
Det er en faktor, der muligvis kun har en svag indflydelse på de enkelte udgiftsområder, men som til gengæld går igen så mange gange, at den samlet set bliver særdeles væsentlig – efter devisen om de mange bække små.
I Mariagerfjord Kommune vil vi nu gøre, hvad vi kan, for at få denne faktor medregnet i de fremtidige udligninger.
Velfærdsministeriet udgav d. 20. februar en rapport, der i det store og hele stadfæster den nuværende model for kommunal udligning.
Det er den model, der skal sørge for, at kommuner med færre skattekroner og tungere udgifter ikke er økonomisk dårligere stillet end andre.
I Mariagerfjord Kommune kan vi imidlertid påvise en sammenhæng, der ikke indgår i den nuværende kommunale udligning. Det drejer sig om en tydelig sammenhæng mellem kommunernes geografiske struktur, og deres samlede udgiftspres:
* Kommuner, hvor hovedparten af befolkningen lever på landet eller i små bysamfund, har relativt flere udgifter.
* Kommuner, hvor hovedparten af befolkningen lever i større byer, har relativt færre udgifter.
Udarbejdet statistiske analyser
I Mariagerfjord Kommune har vi gennemført statistiske analyser, der klart viser, at det forholder sig sådan. Analyserne fortæller imidlertid ikke hvorfor, det er sådan.
Èn forklaring kan være, at landkommunerne bruger flere ressourcer på transport af skoleelever, sundhedspersonale, ældre m.fl. Et eksempel: I en landkommune er udgifterne og arbejdstiden, der er forbundet med hjemmehjælpernes besøg hos de plejekrævende medborgere, højere end i en bykommune.
En anden forklaring kan være, at landkommuner indretter sig med flere og mindre skoler, daginstitutioner, plejehjem, borgercentre, materielgårde og så videre. Det giver i sig selv en dyrere drift, og det gør også den samlede ledelse og tilsyn dyrere.
Der kan tænkes endnu flere forklaringer. Men det korte af det lange er, at vi ikke ved det med sikkerhed, og at vi derfor har opfordret Velfærdsministeriet til at undersøge det nærmere.
Til gengæld har vi en nogenlunde sikker fornemmelse for, hvorfor dette forhold ikke allerede indgår i det nuværende udligningssystem.
Både Indenrigsministeriet og siden Velfærdsministeriet har i flere omgange med stor grundighed analyseret alle de væsentligste kommunale udgiftsområder så som folkeskolen, den sociale sektor eller familiestøtten.
Kommunernes geografi overses
For hvert område finder man de første 2-3 faktorer, der er bedst til at forklare udgifterne. Men man opdager ikke, at nede på plads nummer 4, 6 eller 9 ligger en faktor, der går igen for alle områderne: Kommunernes geografi.
Det er en faktor, der muligvis kun har en svag indflydelse på de enkelte udgiftsområder, men som til gengæld går igen så mange gange, at den samlet set bliver særdeles væsentlig – efter devisen om de mange bække små.
I Mariagerfjord Kommune vil vi nu gøre, hvad vi kan, for at få denne faktor medregnet i de fremtidige udligninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
