
ESBJERG: Tal fra undersøgelsen viser, at over 80 pct. af de adspurgte er enige i, at landsstævnet øger kendskabet til Esbjerg, og 60 pct. svarer, at det er meget sandsynligt, at de vil besøge Esbjerg igen. Det fortæller kommunen.
Bag undersøgelsen står Christian Jensen fra Syddansk Universitet, og den er en del af en igangværende ph.d.-afhandling om city branding. Den første del af afhandlingen om branding af Esbjerg Kommune i forbindelse med landsstævnet er nu afsluttet.
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med over 80 spørgsmål, som 814 landsstævnedeltagere har deltaget i, og resultaterne viser, at den store event har gavnet byens omdømme.
- Vi er ikke overrasket over, at store events har en positiv branding-effekt for en by, men nu har vi for første gang nogle tal fra en undersøgelse, der bakker op om, at det er værd at satse på store events fremover, siger Jakob Lose (V), formand for Kultur & Fritidsudvalget.
Christian Jensen er ph.d.-ansat af Esbjerg Kommune og skal forske i brandingen af Esbjerg Kommune i forbindelse med af afviklingen af store events. Det er første gang i Danmark, at der bliver lavet så grundig en undersøgelse af, hvilken effekt sport, kultur og events har for brandingen af en by.
bi
Uddrag af fakta om landsstævnets betydning for Esbjerg:
- Over 80% var meget tilfreds/tilfreds med landsstævnet og Esbjerg.
- Over 80% var helt enig/enig i, at landsstævnet øger kendskabet til Esbjerg.
- 60% var enig/nogenlunde enig i, at Esbjerg er kendt for at være vært ved sport events. Dog var 12% slet ikke enig i dette. 4% var helt enig.
- Over 50% oplevede en meget positiv/positiv ændring i holdningen til Esbjerg. 31% oplevede ingen ændring i holdningen til Esbjerg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.