LANGELAND: I marts vil tre ubesatte stillinger i Langeland Kommune stå tomme, hvilket svarer til knap en tredjedel af familieafdelingens socialrådgivere - for det har ikke været muligt at rekruttere til stillingerne. Det presser den hårdt prøvede afdeling, der samtidig arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen med hjælp fra Socialstyrelsens taskforce, skriver Fyens Stiftstidende.
Manglen på socialrådgivere gør det til en ekstra stor udfordring, at kommunen efter krav fra Ankestyrelsen skal gennemgå samtlige børnesager på ny. Samtidig oplever de sagsbehandlere, som er ansat i familieafdelingen, et ekstraordinært stort arbejdspres, som kan forringe kvaliteten i sagsbehandlingen og arbejdsmiljøet.
Familieafdelingen på Langeland har løbende haft mellem 300 og 310 sager i løbet af 2023, og afdelingen er normeret til 11 socialrådgivere, som i gennemsnit har mellem 25 og 30 sager, når alle stillingerne er besat. Men med tre ubesatte stillinger vil sagsbelastningen på den enkelte blive øget.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.