
Trafikforskerne forudser at godsmængderne på det danske vejnet vil vokse fra 30 mio. ton i dag til 80 mio. i 2025. Og den belastning er vejene ikke bygget til.
Transportministeriet har tidligere vurderet, at bilisterne allerede i 2015 må opleve knapt 800 timer årligt med trængsel i Trekantsområdet Fredericia-Vejle-Kolding, mellem Århus og Odense samt på motorvejene i hovedstadsområdet. Det svarer til en måneds langsom køkørsel.
Ventetiden i tog og bil koster i dag erhvervslivet fem mia. kr. årligt og giver yderligere et samfundsøkonomisk tab på 400 mio. kr.
Industrien har opgivet godstoget
Transportpolitisk chef i Dansk Industri, Jens Hennild, efterlyser udbygget kapacitet på de bestående motorveje. Industrien har mistet tiltroen til godstransport på jernbanen, fordi den fungerer alt for dårligt.
- Tilgængelighed er en væsentlig forudsætning for at blive en af globaliseringens vindernationer, som både er regeringens og industriens mål, siger han.
Det er især større mængder kemikalier, maskiner og forarbejdede varer som mad og tøj, der vil fylde op som gods på vejene.
Transportminister Flemming Hansen (K) bekræfter, at trængsel på vejene bliver en af samfundets store udfordringer.
- Det er et positivt udtryk for øget samhandel på tværs af landegrænser, som vi skal være glade for. Men det skaber også nogle udfordringer for trafikafviklingen, jeg som transportminister skal vide at være på forkant med, siger ministeren.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.