Nye sociale kriterier skal være med til at bestemme, hvor meget en kommune får i udligning
16. DEC 2005 7.10
Som noget nyt skal tidlig død, psykisk sygdom og lavindkomst med i listen over sociale kriterier, der kan udløse udligningskroner. Det foreslår embedsmændene i deres udspil til en reform af udligningssystemet.
Ligesom udligningen tager højde for forskelle i kommunernes indtægter (skattegrundlag), tager den også højde for, at kommunerne har forskellige udgifter.
Forskellene på kommunernes udgifter skyldes tre ting:
1) serviceniveauet i kommunen 2) hvor effektivt den drives og 3) hvilket udgiftsbehov kommunen har som følge af nogle objektive kriterier, som f.eks. antallet af ældre borgere.
Udligningen sigter kun på at udjævne forskellene i den tredje afdeling ? de objektivt bestemte udgiftsbehov.
Selv om alle tre faktorer måske i virkeligheden kan være svære at adskille helt fra hinanden.
Udligning efter udgiftsbehov har kun fyldt lidt i den offentlige debat, fordi ydere og modtagere er spredt ud over hele landet og fordi det samlede beløb, der fordeles er meget mindre end udligningen efter beskatningsgrundlag.
Socialt indeks
I dag udregnes udgiftsbehovet på grundlag af en række kriterier. Et af dem er alder. Det aldersbestemte udgiftsbehov bliver beregnet ud fra antallet af indbyggere i kommunen i forskellige alderstrin. De over-85-årige et det alderstrin, der udløser flest udligningskroner.
Alderskriterier vægter hele 80 procent i opgørelsen af en kommunes udgiftstbehov.
Resten af udgiftsbehovet regnes ud efter en række sociale kriterier ? et såkaldt socialt indeks.
Kriterierne er i dag bl.a.: børn af enlige forsørgere, ledige, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande, et såkaldt bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder).
I 2001 varierede det sociale indeks fra 38 i Helle Kommune og 180 i Albertslund Kommune.
Nye sociale kriterier
Og her er det så, at embedsmændene foreslår, at de sociale kriterier får en ansigtsløftning, så de svarer bedre til dagens Danmark.
Som noget nyt skal der f.eks. tages højde for tabte leverår - en helbredsindikator, som siger noget om, hvor tidligt folk dør. Den faktor er kommet på listen, fordi der har vist sig at være en statistisk sammenhæng mellem lav levealder og antallet af udgiftstunge borgere som f.eks. førtidspensionister.
Et andet nyt kriterium er fysisk handicappede uden for arbejdsstyrken ? også dette kriterium hænger sammen med antallet af førtidspensionister.
Psykiatriske patienter er også nye på listen. Det skyldes at kommunerne overtager finansieringen på sundhedsområdet.
Andre nye kriterier er fald i folketal og enlige over 65.
Det foreslås også, at børn af enlige skiftes ud med børn i familier med lav uddannelse.
Begrebet udlændinge fra 3. lande virker umoderne i dag. Det foreslås erstattet med indvandrere og efterkommere.
Endelig står det gamle bysociale kriterium for at blive afløst af familier i almennyttige boliger.
Ligesom udligningen tager højde for forskelle i kommunernes indtægter (skattegrundlag), tager den også højde for, at kommunerne har forskellige udgifter.
Forskellene på kommunernes udgifter skyldes tre ting:
1) serviceniveauet i kommunen 2) hvor effektivt den drives og 3) hvilket udgiftsbehov kommunen har som følge af nogle objektive kriterier, som f.eks. antallet af ældre borgere.
Udligningen sigter kun på at udjævne forskellene i den tredje afdeling ? de objektivt bestemte udgiftsbehov.
Selv om alle tre faktorer måske i virkeligheden kan være svære at adskille helt fra hinanden.
Udligning efter udgiftsbehov har kun fyldt lidt i den offentlige debat, fordi ydere og modtagere er spredt ud over hele landet og fordi det samlede beløb, der fordeles er meget mindre end udligningen efter beskatningsgrundlag.
Socialt indeks
I dag udregnes udgiftsbehovet på grundlag af en række kriterier. Et af dem er alder. Det aldersbestemte udgiftsbehov bliver beregnet ud fra antallet af indbyggere i kommunen i forskellige alderstrin. De over-85-årige et det alderstrin, der udløser flest udligningskroner.
Alderskriterier vægter hele 80 procent i opgørelsen af en kommunes udgiftstbehov.
Resten af udgiftsbehovet regnes ud efter en række sociale kriterier ? et såkaldt socialt indeks.
Kriterierne er i dag bl.a.: børn af enlige forsørgere, ledige, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande, et såkaldt bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder).
I 2001 varierede det sociale indeks fra 38 i Helle Kommune og 180 i Albertslund Kommune.
Nye sociale kriterier
Og her er det så, at embedsmændene foreslår, at de sociale kriterier får en ansigtsløftning, så de svarer bedre til dagens Danmark.
Som noget nyt skal der f.eks. tages højde for tabte leverår - en helbredsindikator, som siger noget om, hvor tidligt folk dør. Den faktor er kommet på listen, fordi der har vist sig at være en statistisk sammenhæng mellem lav levealder og antallet af udgiftstunge borgere som f.eks. førtidspensionister.
Et andet nyt kriterium er fysisk handicappede uden for arbejdsstyrken ? også dette kriterium hænger sammen med antallet af førtidspensionister.
Psykiatriske patienter er også nye på listen. Det skyldes at kommunerne overtager finansieringen på sundhedsområdet.
Andre nye kriterier er fald i folketal og enlige over 65.
Det foreslås også, at børn af enlige skiftes ud med børn i familier med lav uddannelse.
Begrebet udlændinge fra 3. lande virker umoderne i dag. Det foreslås erstattet med indvandrere og efterkommere.
Endelig står det gamle bysociale kriterium for at blive afløst af familier i almennyttige boliger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
