Erhvervsuddannelserne lider for meget af teori først og praksis bagefter. Alt for mange hopper fra, siger Per B. Christensen, formand for børne- og kulturcheferne
4. APR 2006 15.20
I sit oplæg til en velfærdsrefom lægger regeringen op til at 85% af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2010 og tilsvarende 95% skal have en kompetencegivende uddannelse i 2015. Men der mangler konkrete initiativer for de ca. 20% unge, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af folkeskolen og som efterfølgende ikke lykkes med en ungdomsuddannelse, siger formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, der er børne- og kulturdirektør i Næstved.
- For de unge, som har svært ved at komme i gang med eller komme igennem en ungdomsuddannelse, handler det ikke blot om "mere af det samme". Der er derimod behov for uddannelser, der arbejder konkret og i en vekselvirkning, hvor praksis vejer tungt, og hvor det teoretiske stof integreres i praksis. Der er behov for uddannelser, hvor mål og successer er lette at få øje på, og kan opleves løbende. Samtidig skal uddannelserne præges af megen systematik, siger Per B. Christensen
- Vi er også nødt til at se på ungdomsuddannelsernes indhold. Erhvervsuddannelserne lider for meget af samme teori først - praksis bagefter-tænkning som resten af uddannelsessystemet. Det holder bare ikke. Vi må for nogle grupper igen have mesterlæren som et tilbud - og det gælder ikke kun for de tosprogede.
- Tilsvarende bør vi tage en åben snak om, at det er bedre med nogen erhvervskompetence end med slet ingen og at merit-tænkningen også kan anvendes i "mindre bidder" frem mod en samlet erhvervskompetence.
- For de bogligt svageste unge handler det om at få trænet deres kompetencer igen og igen gennem joberfaring
Derfor skal kommunerne også være forpligtet til at skabe alternative indgange til arbejdet på de store velfærdsområder. Her drejer det sig også om praksis først, men med stor vægt på personlig udvikling, modenhed og fagligt fundament, slutter Per B. Christensen.
lg
- For de unge, som har svært ved at komme i gang med eller komme igennem en ungdomsuddannelse, handler det ikke blot om "mere af det samme". Der er derimod behov for uddannelser, der arbejder konkret og i en vekselvirkning, hvor praksis vejer tungt, og hvor det teoretiske stof integreres i praksis. Der er behov for uddannelser, hvor mål og successer er lette at få øje på, og kan opleves løbende. Samtidig skal uddannelserne præges af megen systematik, siger Per B. Christensen
- Vi er også nødt til at se på ungdomsuddannelsernes indhold. Erhvervsuddannelserne lider for meget af samme teori først - praksis bagefter-tænkning som resten af uddannelsessystemet. Det holder bare ikke. Vi må for nogle grupper igen have mesterlæren som et tilbud - og det gælder ikke kun for de tosprogede.
- Tilsvarende bør vi tage en åben snak om, at det er bedre med nogen erhvervskompetence end med slet ingen og at merit-tænkningen også kan anvendes i "mindre bidder" frem mod en samlet erhvervskompetence.
- For de bogligt svageste unge handler det om at få trænet deres kompetencer igen og igen gennem joberfaring
Derfor skal kommunerne også være forpligtet til at skabe alternative indgange til arbejdet på de store velfærdsområder. Her drejer det sig også om praksis først, men med stor vægt på personlig udvikling, modenhed og fagligt fundament, slutter Per B. Christensen.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
