80 kilometer i timen på landevej og 50 kilometer i timen i byerne. Sådan er udgangspunktet, når det gælder fartgrænser på vejene.
Men ofte er der i kommunerne et ønske om endnu lavere hastigheder i byområder, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S).
- Der er mange bløde trafikanter (fodgængere og cyklister, red.), der kommer til skade, og også en del der mister livet i trafikken netop i byerne.
- Derfor har der været en del efterspørgsel fra en række kommuner om mere frie rammer til at lave differentierede hastigheder i byer, siger ministeren.
To, der bestemmer
Han har inviteret et ekspertpanel til at drøfte fordele og ulemper ved forslaget på en høring om emnet torsdag.
Som reglerne er skruet sammen nu, er der to myndigheder, der er "herre" over vejene.
Det er kommunerne, der bestemmer over asfalten og kantstenene. Men det er politiet, der bestemmer hastighederne på skiltene.
- Der er regler i dag, der gør, at man kan differentiere hastighederne. Men det kræver en tæt dialog mellem kommune og politi.
- Her har man ønsket at gøre det lidt lettere, og for at få belyst fordele og ulemper har jeg bedt en række eksperter komme med deres input, siger Benny Engelbrecht.
Han er på forhånd "ikke afvisende" over for at give flere muligheder til kommunerne for at sænke fartgrænser lokalt i byerne.
God mening
En af de eksperter, der skal give sit besyv med til høringen, er trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.
Han mener, at det vil give god mening at give kommunerne større frihed til at sænke fartgrænser i byområder.
- Specielt i boligområder, hvor man ikke vil have den gennemkørende trafik, kan det være en god idé. Al forskning viser, at så får man både højere tryghed og færre ulykker, siger Harry Lahrmann.
Det er ifølge forskeren ikke kun på landevejene, de alvorlige ulykker sker.
- Min forskning viser, at cirka 70 pct. af alle tilskadekomne skyldes ulykker med bløde trafikanter i byerne, siger Harry Lahrmann.
Høringen finder sted fra klokken 12 til 14 og kan ses via Transportministeriets hjemmeside.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
