MIDTJYLLAND: Jette Hoffmann-Petersen skifter den 1. januar 2021 job efter eget ønske, når hun skifter stillingen som ledende overlæge på Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg ud med stillingen som overlæge i Børn og Unge på Regionshospitalet Randers, oplyser regionen.
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen oplyser, at Jette Hoffmann-Petersen gennem det seneste år 'har gennemført en omfattende proces med en række tiltag for at forbedre samarbejdet mellem læger og den ledende overlæge og generelt udvikle afdelingen Børn og Unge'. Men det førte til, at en del af personalet skrev et bekymringsbrev med kritik af ledelsen og altså Jette Hoffmann-Petersen, og det er derfor, hun ønsker jobskiftet, skriver den lægefaglige direktør.
Her skriver Randers Amtsavis, at der var 87 ansatte på børneafdelingen bag protestetskrivelsen. I perioden har mange af de meget specialiserede overlæger forladt afdelingen i protest mod afdelingsledelsen. I løbet af ugen var der vedholdende rygter om, at flere overlæger var på vej væk. Siden 2016 har der været fire forskellige ledende overlæger på afdelingen, to fastansatte og to konstituerede.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.