Forgældede modtagere af kontanthjælp skal have gælden eftergivet, hvis de kommer i arbejde
30. MAR 2006 9.33
FOLKETINGET: Hver anden langtidsmodtager af kontanthjælp har gæld til det offentlige. Mange af dem skylder dog kun små beløb. Gæld kan formentlig virke som en barriere for at få beskæftigelse, fordi gældsydelserne stiger, når man får et arbejde, mener regeringer, der derfor fremsætter et lovforslag om at eftergive offentlig gæld til de kontanthjælpsmodtagere, der får job.
Af de ca. 64.000 langvarige kontanthjælpsmodtagere har halvdelen gæld til det offentlige. Gælden er i gennemsnit 50.000 kr. Mange skylder dog kun relativt små beløb, mens få skylder meget, viser en undersøgelse fra Social-forsknings-instituttet.
Der er afsat 25 mio. kr. til ordningen pr. år fra statens side. Trods mange ukendte parametre peger beregninger i rapporten på, at de 25 mio. kr. sagtens kan være fem gange mindre end den gæld, der kan komme i ordningens søgelys.
- Beskæftigelsespolitisk minder ordningen om for eksemepel nmidlertidige løntilskudsordninger og i endnu højere grad om den beskæftigelsesbonus, som Velfærdskommissionen har foreslået, siger SFI-forsker Martin Rasmussen. cgt/
Af de ca. 64.000 langvarige kontanthjælpsmodtagere har halvdelen gæld til det offentlige. Gælden er i gennemsnit 50.000 kr. Mange skylder dog kun relativt små beløb, mens få skylder meget, viser en undersøgelse fra Social-forsknings-instituttet.
Der er afsat 25 mio. kr. til ordningen pr. år fra statens side. Trods mange ukendte parametre peger beregninger i rapporten på, at de 25 mio. kr. sagtens kan være fem gange mindre end den gæld, der kan komme i ordningens søgelys.
- Beskæftigelsespolitisk minder ordningen om for eksemepel nmidlertidige løntilskudsordninger og i endnu højere grad om den beskæftigelsesbonus, som Velfærdskommissionen har foreslået, siger SFI-forsker Martin Rasmussen. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
