dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Igen i år står en samlet kommunalbestyrelse bag budgetaftalen for 2025. Den 10. september 2024 indgik partierne Venstre, Socialdemokratiet, SF, De Konservative og De Radikale en aftale om budget 2025 for Lemvig Kommune.
Lemvig Kommune

Lemvig hæver skatten og og sparer 7,8 mio. kr. på social- og sundhedsområdet

En enig kommunalbestyrelse har besluttet at hæve skatten med 0,24 procentpoint og gennemføre besparelser for 12,3 mio. kr. på serviceområderne.
16. SEP 2024 10.42

LEMVIG: En samlet kommunalbestyrelse i Lemvig indgik i sidste uge budgetforlig for 2025. Lemvig er som mange andre kommuner økonomisk presset pga. den demografiske sammensætning og fordelingen af midler i udligningssystemet. Derfor indeholder budgetforliget en række besparelser og effektiviseringer samt en skattestigning.

I 2022 besluttede kommunalbestyrelsen at hæve skatten med 0,5 procentpoint, men den er indtil nu kun hævet med 0,26 procentpoint. Skatten vil nu blive hævet med de resterende 0,24 procentpoint i 2025.

Kommunalbestyrelsen har derudover vedtaget besparelser og effektiviseringer for ca. 12,3 mio. kr. på serviceområderne. Dertil forventer man at kunne spare 3,5 mio. kr. ved mere effektive indkøb. Kommunen ønsker desuden at gennemføre besparelser for 500.000 kr. på administration og 420.000 kr. på den kommunale sundhedsordning.

Social- og sundhedsområdet skal spare mest

Social- og sundhedsområdet ser den største reduktion med en besparelse på 7,8 mio. kr. i 2025. På handicap- og psykiatriområdet skal der effektiviseres og spares 6 mio. kr. i 2025. 

Ifølge kommunen er behovet for socialpædagogisk bistand faldende, og det forventes derfor, at der kan spares 2 mio. kr. på det område alene i 2025. Der gennemføres effektiviseringer for 500.000 kr. på Lemvig Døgncenters drift ved at nedlægge en ledig centerlederstilling.

På socialområdet undersøges også muligheden for hjembringelse af borgere, der bor på tilbud udenfor kommunen. Det forventes, at der her kan spares 1,5 mio. kr.

Der tilføres dog også 3,371 mio. kr. til driftsudvidelser på social- og sundhedsområdet i 2025. 

Derudover findes der besparelser og effektiviseringer for 1,35 mio. kr. på familie- og kulturområdet, mens der findes 1,2 mio. kr. på teknik- og miljøområdet.

Ikke mindst er der afsat 54,3 mio. kr. til nye anlæg i 2025.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lemvig-haever-skatten-og-og-sparer-7-8-mio-kr-paa-social-og-sundhedsomraadet

GDPR