
De nye regler gør det lettere for kommunerne at gennemføre kampen mod bjørnekloen, og det bliver nu også muligt at give bøde til dem, der ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse.
Det er stadig frivilligt for kommunerne, om de vil iværksætte bekæmpelse. Kommunen kan også fortsat bekæmpe kæmpebjørneklo på andres jord, hvis lodsejeren ikke opfylder sin pligt til at bekæmpe og ikke retter sig efter et påbud om bekæmpelse.
Men som noget nyt har kommunen ikke længere pligt til at skrive til hver lodsejer om pligten til at bekæmpe kæmpebjørneklo på egen jord. Fremover kan den nøjes med at orientere borgerne på samme måde som ved offentliggørelsen af andre kommunale beslutninger, eksempelvis gennem lokalaviser, biblioteker eller Internet.
Kommune kan give bøde
Når kommunen opdager, at en lodsejer ikke har bekæmpet kæmpebjørneklo, kan kommunen give et påbud om bekæmpelse og i samme brev oplyse, hvornår kommunen vil komme igen og bekæmpe, hvis lodsejeren ikke selv har gjort det inden da. I samme brev vil det også blive oplyst, at lodsejeren kan få bøde, hvis pligten til bekæmpelse ikke overholdes.
De nye regler kommer også til at gælde de steder hvor amter eller kommuner allerede har offentliggjort en plan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Bekendtgørelsen med de nye regler er udarbejdet af Plantedirektoratet i samarbejde med KL.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.