Arbejdsmarkedets to centrale parter lægger op til, at kommunerne - mindre end fem år efter at de overtog opgaven fra staten - skal fratages ansvaret for aktivering, vejledning og opkvalificering af ledige, skriver Berlingske Tidende.
Baggrunden er kritik af Københavns Kommune for ikke at leve op til lovens krav om, at ledige i aktivering skal have undervisning, hjælp til jobsøgning eller i jobpraktik mindst 25 timer om ugen.
Tusindvis af ledige er ifølge en anmeldelse til Folketingets ombudsmand i stedet blevet spist af med et skrabet tilbud på cirka halvanden time om ugen, mens kommunen bare i et enkelt center har hævet 35 millioner kroner ekstra om året for at aktivere de ledige.
- Det er at gøre grin med hele idéen i beskæftigelsespolitikken. Der er grund til at overveje, om kommunerne har viljen og evnen til at håndtere beskæftigelsesområdet. Hvis sagen er korrekt beskrevet, er der grund til at indføre en bedre kontrol med kommunerne eller helt tage området fra kommunerne, siger Henrik Bach Mortensen, der er direktør for arbejdsmarkedspolitik i DA.
LO's næstformand, Lizette Risgaard, kalder det beskæmmende, at ledige behandles som i Københavns Kommune.
Et flertal uden om regeringen forlanger nu et konkret udspil fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.