NORDDJURS: Da lokalpolitikeren Ulf Harbo blev ekskluderet af Enhedslisten, meldte EL Norddjurs ud, at de ville støtte Ulf Harbo i hans retssag mod partiet, da de mente, at han var blevet uretsmæssigt ekskluderet.
EL Norddjurs ville støtte ham ved at biintervenere i retssagen, hvilket er når en tredjepart støtter sagsøger. Nu er punktet imidlertid fjernet fra dagsordnen til EL Norddjurs' generalforsamling. Ikke fordi sagen er droppet, men den er blevet udskudt. Det skriver TV2 Østjylland.
Nu står der i stedet, at problemstillingen skal drøftes med forretningsudvalget/hovedbestyrelsen og måske forelægges medlemmerne på et senere tidspunkt. Skiftet sker, fordi lokalbestyrelsen er blevet meddelt af Enhedslistens forretningsudvalg, at de også risikerer at blive smidt ud af partiet, hvis de støtter Ulf Harbo i en evt. retssag.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.