14 kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe sprøjtning på 1.921 hektar nær vandboringer. Og ti kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe for gødskning på 1.517 hektar nær vandboringer.
Det er ifølge Miljøministeriet status på, hvordan en række kommuner - og der kan være overlap mellem de to grupper - har taget sig af at beskytte drikkevandet ved at beskytte vand boringerne.
I alt for mange danske drikkevandsboringer er der overskridelser af kravværdien for sprøjtemidler. Det betyder, at boringer må lukke, og at drikkevandet nogle steder må hentes fra andre boringer eller blandes op med rent vand.
Folketinget skal efter efterårsferien førstebehandle et lovforslag, som pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO’er. De skal vurdere, hvilken indsats der er brug for i BNBO’er, der ligger på landbrugsjord og øvrige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, så drikkevandet beskyttes bedst muligt.
- Det er både problematisk og alvorligt, at der har været flere og flere fund af rester af sprøjtemidler i vores drikkevand. Her er et stop for sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder et vigtigt skridt. Regeringen ønsker desuden, at landmændene stopper med at gøde nær vandboringer på de arealer, der er følsomme over for nitrat, der ligesom sprøjtemidler kan udgøre en risiko for drikkevandet, siger miljøminister Lea Wermelin (S).
På cirka ti pct. af det samlede BNBO-areal har kommunerne allerede vurderet, at man skal stoppe med at sprøjte. En del kommuner har også lavet forbud mod at gødske i BNBO’er for at beskytte mod nitratudvaskning.
Kortlægning på vej
- Vi har alle en interesse i at sikre rent grundvand, hvorfor det også er et samfundsansvar at give ordentlige kompensationer til de ufrivilligt påvirkede lodsejere, som jo ikke har bedt om vandboringer på deres grunde. Det er vigtigt med et helhedssyn på indsatsen for beskyttelse af vores grundvand, hvor boringer på landbrugs- og erhvervsarealer er ét vigtigt element. Vi skal derfor også se på andre kilder fx tidligere lossepladser og udledninger fra private husholdninger mv., så vi får den bedste miljøeffekt for indsatsen, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.
- Nogle kommuner er allerede i gang med at få beskyttet de sårbare boringsområder. Det fortjener de ros for. Men vi skal have alle med, og vi vil i pesticidaftalekredsen løbende følge indsatsen på baggrund af kommunernes indberetninger frem mod 2022. Kommunerne skal i gang hurtigt og sikre, at der ikke siver sprøjtemidler ned i drikkevandet, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.
Lea Wermelin vil have hele indsatsen for beskyttelsen af drikkevandet sat under kritisk lup. Senest har ministeren besluttet, at der fremover skal kontrolleres for 400 stoffer i stedet for 40 som i dag, og ministeren har bestilt en kortlægning af udfordringerne i forhold til drikkevand som udgangspunkt for en samlet indsats for en bedre beskyttelse. Sådan som det er aftalt med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
- Tiltaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-21, der er indgået af S, V, DF, R, SF, K og LA.
- Med frivillige aftaler eller påbud kan kommunen sikre, at BNBO’er ikke bliver sprøjtet eller gødet. Fx kan arealerne omlægges til økologi, der kan etableres dyrkningsfrie områder eller laves skovrejsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
